Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Med loven, der trådte i kraft den 1. april 1977, indføres en række regler om varsling m. v. i forbindelse med afskedigelser, der foretages af en arbejdsgiver af en eller flere grunde, som ikke kan tilregnes lønmodtageren selv, når antallet af påtænkte afskedigelser inden for et tidsrum af 30 dage vil udgøre:

1. Mindst 10 i virksomheder, som normalt beskæftiger over 20 og færre end 100 lønmodtagere.

2. Mindst 10 pct. af antallet af lønmodtagere i virksomheder, som normalt beskæftiger mindst 100 og under 300 lønmodtagere.

3. Mindst 30 i virksomheder, som normalt beskæftiger mindst 300 lønmodtagere.

Reglerne finder dog ikke anvendelse på

1. Afskedigelser foretaget inden for rammerne af arbejdsaftaler, der er indgået for et bestemt tidsrum eller med henblik på en bestemt arbejdsopgave, medmindre disse afskedigelser foretages, før disse aftaler er udløbet eller opfyldt.

2. Afskedigelser af besætninger på søgående skibe.

3. Afskedigelser af lønmodtagere, som berøres af standsning af en virksomheds aktiviteter som følge af en retsafgørelse.

Endvidere ændrer reglerne ikke bestående individuelle opsigelsesvarsler, der er fastsat i henhold til lov, kollektive overenskomster eller individuel aftale, ligesom reglerne ikke vedrører de arbejdsretlige regler om de lovlige følger af kollektive arbejdskonflikter.

Reglerne indebærer dels, at en arbejdsgiver, der agter at foretage afskedigelser af større omfang, jfr. ovenfor, så tidligt som muligt skal indlede forhandlinger med lønmodtagerne på virksomheden eller disses repræsentanter om enten at undgå afskedigelserne eller at begrænse disse samt afbøde følgerne heraf, dels at arbejdsmarkedsnævnene skal underrettes om afskedigelserne så tidligt som muligt og senest 30 dage inden disses ikrafttræden. Lønmodtagerne sikres således i de af loven omfattede tilfælde løn i 30 dage fra varslingstidspunktet.

For så vidt angår behandlingen af retssager i tilknytning til lovens bestemmelser, henvises til Årbogens omtale af lov om ændring af retsplejeloven (Behandling af visse sager efter lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m. v.) (se 1. samling, A. I. nr. 21).

Om baggrunden for lovforslaget, der på visse punkter afveg fra den vedtagne lovtekst, jfr. nedenfor, udtalte arbejdsministeren i sin fremsættelsestale bl. a.:

„Forslaget tager sigte på at gennemføre EF-Rådets direktiv af 17. februar 1975 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser.

Indledningsvis vil jeg gerne nævne, at både forhandlingerne om den danske stillingtagen til EF-Rådets direktiv og udformningen af det foreliggende lovforslag er foregået i snævert samarbejde med arbejdsmarkedets parter".

Fra arbejdsmarkedsudvalgets betænkning kan følgende indstillinger citeres:

„Herefter skal et flertal (socialdemokratiets, venstres, det radikale venstres og kristeligt folkepartis medlemmer af udvalget) indstille lovforslaget til vedtagelse med de af flertallet stillede ændringsforslag, der betyder, at de muligheder, der efter det fremsatte lovforslag bestod for at fravige reglen om, at de af lovforslaget omfattede afskedigelser tidligst får virkning 30 dage efter, at meddelelsen er afsendt til arbejdsmarkedsnævnet, fjernes.

Desuden betyder ændringsforslagene, at den foreslåede regel om pligt for lønmodtagerne til at tilmelde sig den offentlige arbejdsformidling falder bort. Baggrunden herfor er ikke, at flertallet ønsker at hæmme mulighederne for en direkte kontakt mellem de afskedigede og den offentlige arbejdsformidling. Tværtimod må det anses for overordentlig ønskeligt at tilskynde lønmodtagerne til i tide at rette henvendelse til den offentlige arbejdsformidling. Flertallet er imidlertid af principielle grunde betænkeligt ved at gennemføre usanktionerede påbudsbestemmelser.

Flertallet forbeholder sig endvidere ret til at stille ændringsforslag, for så vidt angår de foreslåede værnetingsbestemmelser, når retsudvalget måtte have taget stilling hertil i forbindelse med dette udvalgs behandling af det af justitsministeren den 19. oktober 1976 fremsatte forslag til lov om ændring af retsplejeloven. (Behandling af visse sager efter lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m. v.).

Et mindretal (fremskridtspartiets og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede ændringsforslag, der navnlig tilsigter at bringe lovforslaget mest muligt i overensstemmelse med EF-rådsdirektivet.

Det bemærkes, at mindretallet ønsker at opretholde den i det fremsatte lovforslag indeholdte adgang til at forkorte den såkaldte 30 dages frist af hensyn til navnlig mindre virksomheder, der ellers vil have vanskeligt ved at påtage sig den byrde, en ufravigelig anvendelse af 30 dages reglen vil medføre."

Endvidere ville et andet mindretal (socialistisk folkepartis medlem af udvalget) redegøre for sin stilling ved 2. behandling, medens et tredje mindretal (venstresocialisternes medlem af udvalget) ville undlade at stemme ved 3. behandling. Der henvises i øvrigt herom til betænkningen.

Efter at de af flertallet stillede ændringsforslag var blevet vedtaget og de af et mindretal stillede ændringsforslag forkastet, blev lovforslaget henvist til fornyet behandling i arbejdsmarkesudvalget med henblik på at stille ændringsforslag, der for så vidt angår bestemmelserne om værneting m. v. skulle bringe lovforslaget i overensstemmelse med. forslag til lov om ændring af retsplejeloven. (Behandling af visse sager efter lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m. v.) i den skikkelse, hvori dette lovforslag forelå efter 2. behandling.

Efter vedtagelsen af et sådant ændringsforslag samt et af arbejdsministeren stillet ændringsforslag, der udskød lovens ikrafttrædelse fra 1. februar til 1. april 1977, vedtoges lovforslaget ved 3. behandling med 116 stemmer mod 23 (FP), medens 9 medlemmer (DKP, VS og Aase Olesen (RV)) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.