Lovforslaget vedrørte byggegodtgørelsen og momsrefusionen til kommunerne.

Iflg. den skriftlige fremsættelsestale drejede ændringen af reglerne om byggegodtgørelsen sig om flg.:

„Den foreslåede ophævelse af lovens afsnit om byggegodtgørelse må ses i sammenhæng med det af boligministeren samtidig fremsatte lovforslag, hvorefter m2-tilskud til nybyggeri af kontorer og butikker bortfalder. Samtidig med en ophævelse af disse tilskuds- og godtgørelsesbestemmelser vil der i medfør af momslovens § 6 blive fastsat regler om, at virksomheder, der udlejer fast ejendom til momsregistrerede virksomheder, frivilligt kan registreres for denne udlejning. Udlejeren får herved fradragsret for moms på opførelse og vedligeholdelse af de ejendomme eller lokaler, der benyttes af registrerede virksomheder. Lejeren skal på sin side svare moms af huslejen, men som momsregistreret får virksomheden adgang til at fradrage momsen som indgående afgift.

Ved en sådan omlægning kan registrerede virksomheder, der benytter lejede butiks- og kontorlokaler, opnå afgiftsmæssig ligestilling med registrerede virksomheder, der benytter egne lokaler. Efter de gældende regler kan der til opførelse af butiks- og kontorlokaler alene gives udlejeren et m2-tilskud efter en sats, der har været uændret siden 1972.

Omlægningen betyder tillige, at der ikke bliver ydet tilskud til byggeri til brug for ikke-registrede virksomheder som f. eks. banker, forsikringsselskaber, kommunekontorer m. v.

Når omlægningen er gennemført, opnås en besparelse for statskassen på en halv snes mill. kr. årligt.

Den anden del af forslaget — ændringen af momslovens § 39 — er et led i gennemførelsen af de spareforslag, som indgik i 16. august-aftalen, hvorefter der bl. a. skulle søges opnået en besparelse for statskassen ved at gennemføre en begrænsning af momsrefusionen til kommunerne.

Det har hidtil været sådan, at den såkaldte kommunemoms, som i henhold til momslovens § 3, stk. 3, er indbetalt af kommunerne som afgift af varer og ydelser, der fremstilles eller præsteres til kommunernes eget brug, er blevet udbetalt til det kommunale momsfond. For disse midler har fondet finansieret uddannelses- og forskningsvirksomhed af betydning for amtskommunerne og kommunerne samt forskellige andre fælleskommunale opgaver, f. eks. A/S Kommunekemi.

Efter forslaget låses udbetalingerne til momsfondet fast til 33,5 mill. kr. årligt, hvilket beløb skulle være tilstrækkeligt til dækning af de igangværende aktiviteter, som fondet støtter. Beløbet på 33,5 mill. kr. reguleres dog efter samme regler som de generelle tilskud til kommunerne, dvs. med den årlige ændring i bruttofaktorindkomsten.

En af de opgaver som momsfondet yder støtte til, er det amtskommunale og kommunale forskningsprojekt. Med henblik på at kunne knytte de mest kvalificerede forskere til projektet foreslås det endvidere, at indenrigsministeren i enkelt-
stående tilfælde skal kunne godkende, at sådanne forskere ansættes som tjenestemænd, således at momsfondet påtager sig hæftelse for de forpligtelser, som en sådan ansættelsesform medfører.

Efter de foreliggende beregninger skønnes denne del af lovforslaget at ville medføre en besparelse for statskassen på 97,5 mill. kr. i finansåret 1977-78.

Herudover indeholder lovforslaget nogle få redaktionelle ændringer."

Lovforslaget nåede ikke at komme til 1. behandling inden samlingens slutning p. g. a. udskrivelse af folketingsvalg.