L 151 Lov om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m. v.

(Ændring af overgangsbestemmelse).

Af: Arbejdsminister Erling Jensen (S)
Samling: 1976-77 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 622 af 22-12-1976
Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Ved loven, der trådte i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende, ændredes den ved lov nr. 311 af 10. juni 1976 om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m. v. (Arbejdsløshedsforsikring for selvstændige erhvervsdrivende, nyuddannedes dagpengeret, dagpengeydelsens varighed, ferie m. v.) gennemførte overgangsordning med hensyn til beregningen af dagpenge for nyuddannede således, at de ændrede beregningsregler ikke ville finde anvendelse før den 1. juli 1977 for medlemmer, der havde afsluttet deres uddannelse den 21. maj 1976.

Om baggrunden m. v. for lovforslaget hedder det i de ledsagende bemærkninger:

„Ved lov nr. 311 af 10. juni 1976 afskaffedes reglen om, at nyuddannede højst kan få dagpenge i 180 dage inden for det første år efter uddannelsens afslutning. I forbindelse hermed indførtes for disse medlemmer en lavere enhedssats for dagpengene end sædvanligt. For ikke at forringe dagpengene for dem, der aktuelt havde indrettet sig på en anden — i de fleste tilfælde højere — dagpengesats end den ensartede dagpengesats for nyuddannede, indførtes som en overgangsordning indtil den 1. juli 1977 reglen i § 2, stk. 2, hvorefter ændringen til den lavere ensartede dagpengesats ikke får forringende virkning på beregningen af dagpenge til medlemmer, der den 21. maj 1976 modtog dagpenge. Denne regel er ved fortolkning udvidet til udover de medlemmer, der direkte er omfattet af lovens formulering, at omfatte medlemmer, der denne dag på grund af sygdom, kursusdeltagelse eller ferie havde fået suspenderet arbejdsløshedsdagpengene til fordel for sygedagpenge, kursusgodtgørelse eller feriegodtgørelse.

Der har imidlertid vist sig at være behov for en udvidelse af overgangsordningens anvendelsesområde, idet der er grupper af nyuddannede med rimelige forventninger om højere dagpengesats, som falder udenfor bestemmelsen. Som eksempler kan nævnes personer, der den 21. maj 1976 var faldet for 180 dages reglen, som havde midlertidigt arbejde eller som aftjente værnepligt.

Disse problemer har været drøftet under et samråd mellem folketingets arbejdsmarkedsudvalg og arbejdsministeren, der herefter — da det vil være i overensstemmelse med overgangsordningens formål at lade medlemmer af disse grupper få en tilsvarende gunstig stilling med hensyn til dagpengenes størrelse indtil 1. juli 1977 — foreslår overgangsbestemmelsen ændret således, at den omfatter medlemmer, der havde afsluttet deres uddannelse den 21. maj 1976.

Da det af administrative grunde ikke vil være hensigtsmæssigt at pålægge kasserne at genoptage de sager, hvor dagpengene er udbetalt med den lavere sats i medfør af lov nr. 311 af 10. juni 1976, har man fundet det nødvendigt at fastsætte, at det er en betingelse for at få ændret allerede fastsatte lavere dagpengebeløb, at det pågældende medlem anmoder arbejdsløshedskassen herom".

For så vidt angår den omtalte lov om ændring af arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m. v. (Arbejdsløshedsforsikring for selvstændige erhvervsdrivende, nyuddannedes dagpengeret, dagpengeydelsens varighed, ferie m. v.) kan henvises til omtalen i Årbogen 1975-76, side 73 ff.

Ved 1. behandling redegjorde Auken (S) i sin egenskab af formand for arbejdsmarkedsudvalget på samtlige partiers vegne for baggrunden for lovforslaget, jfr. ovenfor, og kunne tilsige en hurtig behandling af lovforslaget.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 133 stemmer mod 23 (FP).