L 134 Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om den offentlige sygeforsikring.

(Begravelseshjælp, sygehusophold m. v.).

Af: Socialminister Eva Gredal (S)
Samling: 1976-77 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Forslaget gik ud på at forhøje begravelseshjælpen på Færøerne i de tilfælde, hvor en færøsk sygeforsikret afgår ved døden uden for Færøerne.

Der var endvidere medtaget visse konsekvensændringer som følge af indenrigsministeriets forslag til lov for Færøerne om sygehusvæsenet (se A.I. nr. 19).

Ved 1. behandling anbefalede Johan Nielsen (S) forslaget. (Ingen andre bad om ordet).

Lovforslaget nåede ikke at komme til 2. behandling, inden folketingsvalget blev udskrevet.
Partiernes ordførere
Johan Nielsen (S)