Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.
Lovforslaget indeholder forslag om ændringer i lov om kommunale valg, lov om valg til folketinget, lov om ændringer i lov om kommunale valg nr. 29 af 20. april 1908, lov om et hovedstadsråd, lov om kommunernes styrelse og lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m. v. De vigtigste ændringer kan sammenfattes i følgende punkter:
1. Statsborgere fra et andet nordisk land, der har haft ophold her i landet i en periode af mindst 3 år, foreslås tillagt valgret og valgbarhed til kommunalbestyrelser og amtsråd på lige fod med danske vælgere.
2. I tilknytning til reglen om valgbarhedsfortabelse i visse tilfælde af straf foreslås indsat en bestemmelse om, at en strafbar handling ikke kan medføre fortabelse af valgbarhed, når der på valgdagen er forløbet 3 år, efter at straffen er udstået, medmindre straffen er ubetinget fængsel på over 6 måneder eller forvaring, hvor fristen foreslås fastsat til 5 år.
3. Den kommunale valgperiode foreslås omlagt fra finansåret til kalenderåret.
4. Endelig foreslås indsat en bestemmelse om, at indenrigsministeren efter ansøgning fra valgbestyrelsen såfremt hensynet til stemmesedlens indretning og overskuelighed gør det nødvendigt, kan tillade, at kandidaternes navne ikke skal opføres på stemmesedlerne i vedkommende kommune.
Om baggrunden m. v. for lovforslaget udtalte indenrigsministeren i sin fremsættelsestale:
„Det foreliggende forslag tilsigter i overensstemmelse med en henstilling fra Nordisk Råds præsidium bl. a. at tillægge statsborgere fra et andet nordisk land, der har haft ophold her i landet i en periode på mindst 3 år, valgret og valgbarhed til kommunalbestyrelser cg amtsråd på lige fod med danske vælgere. En ligeartet lovgivning er eller vil blive gennemført i henholdsvis Finland og Norge; Island har endnu ikke truffet sin endelige beslutning, hvorimod Sverige er gået videre end de øvrige nordiske lande, idet der ved en i december 1975 gennemført ændring af den svenske kommunallov er indrømmet alle udenlandske statsborgere valgret og valgbarhed til de kommunale råd dér.
Regeringen har overvejet, hvorvidt der burde søges tillagt også ikke-nordiske udenlandske statsborgere, der har bopæl her i landet, valgret og valgbarhed til kommunale råd. Inden for EF arbejdes der i øjeblikket med planer om indrømmelse af kommunal valgret og valgbarhed for borgere i de ni medlemslande, der er bosat i et andet EF-medlemsland. Det blev således på topmødet i Paris i december 1974 besluttet at pålægge en arbejdsgruppe at undersøge, på hvilke betingelser og inden for hvilke tidsfrister det ville være muligt at tillægge borgerne i de ni medlemsstater særlige rettigheder som borgere i Fællesskabet.
Den arbejdsgruppe, der blev nedsat til at behandle spørgsmålet om de særlige rettigheder, har på en række møder koncentreret sig om mulighederne for gennemførelse af valgret til kommunale råd. Gruppens arbejde er foreløbig resulteret i et udkast til en resolution om valgret til kommunale råd. Såfremt resolutionen vedtages, vil medlemsstaterne være politisk forpligtede til inden for et vist åremål at fremsætte forslag om at tillægge statsborgere fra de øvrige medlemsstater, der har bopæl på deres område, valgret ved valg på kommunalt plan. Valgret skal kunne udøves på samme betingelser som dem, der gælder for værtslandets borgere, dog betinget af, at opholdet har været af en vis varighed. I modsætning til, hvad der gælder for visse andre EF-medlemsstater, hvor forfatningsændringer er påkrævet, vil resolutionen for Danmarks vedkommende kunne efterleves ved en lovændring.
Når der inden for EF er opnået enighed om,den endelige udformning af resolutionen til medlemslandene, vil en lovændring i lighed med den foreliggende blive aktuel med henblik på gennemførelse af kommunal valgret også for herboende EF-borgere, og regeringen vil finde det naturligt, at man i denne sammenhæng også tager spørgsmålet om at indrømme samme ret til alle herboende udlændinge op til overvejelse.
For så vidt angår forslaget om tidsbegrænsning af den valgbarhedsfortabelse, som en straf kan medføre, findér jeg anledning til at understrege, at valgbarhedsnævnet ved afgørelsen af, hvorvidt en person har mistet sin valgbarhed, fordi vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af kommunale råd, underkaster sagerne en konkret vurdering, hvorunder nævnet lægger vægt dels på karakteren af det strafbare forhold, dels på det tidsrum, der er forløbet, siden den strafbare handling blev begået, og i praksis har nævnet da også set bort fra straffe, når der er forløbet 4-5 år fra straffens udståelse. Forslaget om indførelse af en „forældelsesfrist" tilsigter da heller ikke at påvirke valgbarhedsnævnets afgørelser, men derimod at tilgodese hensynet til, at borgerne kan stille op til kommunale valg uden frygt for, at ældre straffesager bliver bragt til offentlighedens kundskab på et tidspunkt, hvor de pågældende for længst har betalt bøden eller afsonet den ikendte straf.
Forslagets gennemførelse vil endvidere indebære en omlægning af den kommunale valgperiode fra finansåret til kalenderåret, hvorved den sammenhæng, der bestod mellem det kommunale regnskabsår og valgperioden for de kommunale råd indtil den gennemførte omlægning af regnskabsåret, vil blive opretholdt. Af hensyn til de nuværende kommunalbestyrelsesmedlemmers forventninger om at kunne fungere i fulde 4 år foreslås omlægningen af valgperioden først gennemført efter udløbet af de nuværende kommunalbestyrelsers normale funktionstid.
Omlægningen af valgperioden vil i givet fald tillige få betydning for de udvalg, kommissioner, bestyrelser m. v., hvis funktionsperiode efter lovgivningen følger eller er sat i relation til kommunalbestyrelsens funktionsperiode, og i nærværende lovforslag er der derfor efter forhandling med vedkommende ministerier indarbejdet bestemmelser, der ændrer den af omlægningen berørte lovgivning.
Endelig finder jeg grund til at henlede opmærksomlieden på en praktisk, men betydningsfuld ændring af bestemmelserne om kandidaternes opførelse på stemmesedlerne. Indtil 1973 indeholdt den kommunale valglov en bestemmelse om, at de større kommuner kunne undlade at opføre kandidatnavnene på stemmesedlerne. En konsekvens af ophævelsen af denne bestemmelse blev, at stemmesedlerne til borgerrepræsentationsvalget i 1974 fik et format af 45 X 83 cm, idet der ved dette valg var anmeldt et usædvanlig stort antal kandidatlister. Havde alle de i valget deltagende kandidatlister opstillet det maksimale antal kandidater, ville dette have krævet en stemmeseddel på ca. 65 X 145 cm, og en sådan stemmeseddel havde ikke kunnet fremstilles på traditionel vis, Det foreslås derfor, at indenrigsministeren bemyndiges til i sådanne ekstraordinære situationer at dispensere fra kravet om, at kandidatnavnene skal opføres på stemmesedlerne."
Lovforslaget fik ved 1. behandling en overvejende velvillig modtagelse, omend flere af ordførerne forholdt sig kritisk til enkeltheder i lovforslaget.
Kommunaludvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.