L 122 Forslag til lov om ændring af lov om film og biografer.

Af: Minister for kulturelle anliggender Niels Matthiasen (S)
Samling: 1976-77 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til kulturudvalget.

Lovforslaget, der blev fremsat i henhold til en revisionsbestemmelse i den gældende lov, tilsigtede bl. a. at tilpasse bestemmelserne om tilladelser til biografdrift og om filmudlejning til EF-reglerne om etableringsret og tjenesteydelser, at ophæve bestemmelserne om opkrævning af billetafgift, idet denne afgift er bortfaldet pr. 1. april 1975, og at foretage enkelte mindre ændringer, for eksempel i bestemmelserne om indstilling af medlemmer til filminstituttets bestyrelse, om filmkonsulenternes ansættelsesperiode og om sammensætningen af filmcentralens bestyrelse.

Ved fremsættelsen af lovforslaget henviste ministeren for kulturelle anliggender til, at den største opmærksomhed sikkert ville samle sig om det ændringsforslag, der ikke stilles, nemlig forslaget om at ændre lovens § 11, stk. 2, der fastslår, at det er filminstituttets bestyrelse, der træffer beslutning om anvendelse af instituttets midler. En ændring af denne bestemmelse var foreslået i et privat lovforslag (af Ninn-Hansen m. fl.). Der henvises herom til A. II., nr. 99).

Kulturudvalget nåede på grund af udskrivning af valg til folketinget ikke at færdigbehandle lovforslaget.
Partiernes ordførere
Kr. Albertsen (S), Mette Madsen (V), Kristen Poulsgaard (FP), Bernhard Baunsgaard (RV), Kristine Heltberg (SF), Gerda Møller (KF), Villy Fuglsang (DKP) og Litten Hansen (VS)