L 115 Lov for Grønland om restaurationsafgift af øl.

Af: Minister for Grønland Jørgen Peder Hansen (S)
Samling: 1976-77 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 596 af 17-12-1976
Efter 1. behandling henvist til samme udvalg som forslag til lov om ændring af lov for Grønland om kommuneskat (A. I., nr. 7).

Ved loven, der trådte i kraft den 1. januar 1977, indføres en restaurationsafgift af øl på 1,00 kr. pr. 35 cl øl. Afgiften opkræves af Den kongelige grønlandske Handel og tilfalder Grønlands landskasse.

Om baggrunden for lovforslaget oplyses i ministerens fremsættelse, at landskassen i 1977 forventes at ville få et underskud på 2,5 mill. kr., idet indtægterne anslås at ville beløbe sig til 106,1 mill. kr., medens udgifterne anslås at ville beløbe sig til 108,6 mill. kr.

Til dækning af det anslåede underskud har landsrådet stillet forslag om, at der pr. 1. januar 1977 indføres en restaurationsafgift af øl. Afgiften anslås i 1977 at ville indbringe landskassen en merindtægt på 5,0 mill. kr.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 138 stemmer mod 10 (DKP og VS); 8 medlemmer (SF) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Søren B. Jørgensen (S), Povl Brøndsted (V), Helge Dohrmann (FP), Gunner Baunsgaard (RV), Thue Christiansen (SF), Svend Erik Sørensen (KrF), Johannes Burgdorf (KF), Villy Fuglsang (DKP), Steen Folke (VS) og Ole Berglund (UFG)