L 10 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme.

(Ophævelse af beskatningen af produktionsjord til amtskommunen).

Samling: 1976-77 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.

Da lovforslaget bortset fra den tidligere foreslåede overgangsordning for skatteåret 1977 er identisk med det i folketingsåret 1975-76 fremsatte forslag til lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, henvises, for så vidt angår lovforslagets indhold og baggrund, til omtalen i Årbogen 1975-76, side 326.

Ved 1. behandling, hvor lovforslaget blev behandlet sammen med forslag til lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme. (Ophævelse af dækningsafgift for private erhvervsejendomme) (se nærmest følgende sag), blev lovforslaget afvist såvel af indenrigsministeren som af de fleste af de øvrige partiers ordførere. Ordførerne fra KF samt til dels KrF og CD syntes dog at have nogen sympati for lovforslagets principper.

Kommunaludvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.
Partiernes ordførere
Ove Hansen (S), Aksel Pedersen (V), Ole Maisted (FP), Aase Olesen (RV), Kristine Heltberg (SF), Ritta Ahm (KrF), Hagen Hagensen (KF), Villy Fuglsang (DKP), Hans Chr. Jepsen (CD) og Preben Wilhjelm (VS)