L 1 Forslag til lov om ændring af lov om pengeinstitutters rentemarginal.

Af: Kaj Hansen (DKP) , Ib Nørlund (DKP) og Villy Fuglsang (DKP)
Samling: 1976-77 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.

Ved lovforslaget foreslås pengeinstitutternes rentemarginal fastsat således, at den i det enkelte pengeinstitut ikke må overstige 4 pct. Det foreslås derfor, at lov nr. 51 af 11. marts 1975 om pengeinstitutternes rentemarginal ændres i overensstemmelse hermed.

Baggrunden for lovforslaget fremgår af bemærkningerne. Lovforslaget var en genfremsættelse af et i folketingsåret 1975-76 fremsat lovforslag, der ikke nåede at komme til 1. behandling.

Efter lovforslagets 1. behandling blev det behandlet i erhvervsudvalget, der ikke nåede at færdigbehandle forslaget inden folketingsvalget blev udskrevet.
Partiernes ordførere
Robert Pedersen (S), Jens Peter Jensen (V), Palle Hölge (FP), Ingomar Petersen (RV), Grethe Philip (RV), Ole Olsen (SF), Erik Ninn-Hansen (KF) og Villy Fuglsang (DKP)