F 2 Hvilke oplysninger kan ministeren give vedrørende den aktuelle økonomiske og kunstneriske situation på Det kgl. Teater, og hvilke initiativer agter regeringen at tage i den forbindelse?

Af: Kirsten Jacobsen (FP)
Til: Minister for kulturelle anliggender Niels Matthiasen (S)
Samling: 1976-77 (1. samling)
Status: Foretaget
Efter at forespørgeren havde begrundet forespørgslen, afgav ministeren for kulturelle anliggender (Niels Matthiasen) en besvarelse.

I den efterfølgende debat deltog — foruden forespørgeren og ministeren for kulturelle anliggender — følgende ordførere for partierne: Lysholt Hansen (S), Nathalie Lind (V), Svend Andersen (Rosk.a.) (FP), Grethe Philip (RV), Kristine Heltberg (SF), Gerda Møller (KF), Chr. Christensen (KrF), Bodil Emanuel (DKP), Arnfast (CD), Litten Hansen (VS) og Lembourn (DM). Uden for ordførernes kreds talte Mette Madsen (V), Erlendsson (FP), Askjær Jørgensen (FP), Poulsgaard (FP), Bernhard Baunsgaard (RV) og Bay (UP).

Under forhandlingerne fremsatte Kirsten Jacobsen (FP) følgende forslag om motiveret dagsorden: (F. sp. 2147):

„Folketinget pålægger regeringen at drage omsorg for, at der senest ved finanslovforslaget for 1981 bringes balance mellem Det kgl. Teaters driftsudgifter og driftsindtægter.

Tinget går herefter over til næste sag på dagsordenen."

Dette forslag forkastedes med 141 stemmer mod 22 (FP); 1 medlem (Bay (UP)) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
R. Lysholt Hansen (S), Nathalie Lind (V), Svend Andersen (FP), Grethe Philip (RV), Kristine Heltberg (SF), Christian Christensen (KrF), Gerda Møller (KF), Bodil Leth Emanuel (DKP), Christian Arnfast (CD), Litten Hansen (VS) og Hans Jørgen Lembourn (DM)