B 29 Forslag til folketingsbeslutning om nyvurdering af byggeplaner i undervisningssektoren.

Samling: 1976-77 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Ved forslaget opfordres regeringen til at lade byggeplanerne i undervisningssektoren underkaste en fornyet behovsvurdering, der tager hensyn til den voldsomme overproduktion på nogle af de højere og videregående uddannelser samt til den igangværende revision af erhvervsuddannelserne. Det gælder ifølge forslaget også igangværende byggerier, hvor der er mulighed for at udskyde eller opgive resterende dele af byggeplanerne.

Forslaget lægger således op til en total nyprioritering af undervisningssektorens samlede udbygningsplaner.

På grund af valgets udskrivning nåede forslaget ikke til 1. behandling.