B 11 Forslag til folketingsbeslutning om fremme af bygningsisolering og anvendelse af solvarme.

Af: Preben Wilhjelm (VS) , Steen Folke (VS) , Kurt Hansen (VS) og Nana Mikkelsen (VS)
Samling: 1976-77 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til det energipolitiske udvalg.

Forslaget havde følgende ordlyd:

„Folketinget opfordrer regeringen til gennem skærpede bestemmelser for nybyggeriet og pålæg over for ejerne af bestående byggeri at gennemføre en forbedret bygningsisolering, som inden udgangen af 1980 medfører en energibesparelse på 29 mio Gcal på årsbasis, samt at pålægge eller motivere til udnyttelse af solenergi til opvarmning i et omfang svarende til mindst 4 mio Gcal på årsbasis inden for samme tidsfrist".

Begrundelsen for forslaget fremgår af bemærkningerne til forslaget og af fremsættelsestalen.

Forslaget blev fremsat samtidig med forslag til folketingsbeslutning om fremme af vindkraftens anvendelse i elforsyningen, forslag til folketingsbeslutning om fremskyndelse af kraftvarmeudbygning og forslag til folketingsbeslutning om etablering af transmissionssystem m. v. for naturgas (se nærmest foranstående sager).

Det var, ligesom de øvrige forslag, led i VS's samlede energiplan.

Ved 1. behandling blev samtlige forslag behandlet under ét.

Det energipolitiske udvalg nåede ikke at afgive betænkning over forslagene, inden folketingsvalget blev udskrevet.
Partiernes ordførere
Thomas Erik Have (S), Knud Raunkjær (V), Frede Tandrup Jensen (FP), Lone Dybkjær (RV), Gert Petersen (SF), Bent Honoré (KrF), Erik Ninn-Hansen (KF), Ib Nørlund (DKP) og Preben Wilhjelm (VS)