Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Lovforslaget tilsigtede at give arbejdsministeren adgang til, når særlig stor og varig arbejdsløshed forekommer på afgrænsede stedlige og faglige områder, at dispensere fra reglerne i §§ 55 og 72 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m. v., hvorefter ret til dagpenge er betinget af, at medlemmet forud for hver betaling af dagpenge har haft arbejde som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger (17 uger for deltidsarbejdende) inden for de sidste 3 år, og generhvervelsen af retten til dagpenge for et medlem, hvis ret til dagpenge er bortfaldet, fordi denne betingelse ikke længere er opfyldt, er betinget af, at medlemmet har haft arbejde som lønmodtager i det ovenfor omtalte omfang inden for de sidste 18 måneder.

Om baggrunden for lovforslaget hed det i de ledsagende bemærkninger:

„26 ugers reglen er rimelig og hensigtsmæssig under normale forhold med fuld beskæftigelse, hvor den betyder, at personer med sociale problemer efter en rimelig tid føres over under den sociale forvaltning.

I den nuværende situation med stor og langvarig arbejdsløshed inden for mange fag og i store dele af landet vil den imidlertid kunne medføre store problemer for mange familier, og kristeligt folkeparti har derfor fremsat dette lovforslag, der giver mulighed for dispensation, så menneskelige tragedier i størst muligt omfang kan undgås."

Ved 1. behandling stillede såvel arbejdsministeren som flere af ordførerne sig velvilligt over for lovforslagets intentioner, men der blev fra flere sider rejst tvivl om, hvorvidt lovforslaget lod sig administrere hensigtsmæssigt, lige som der blev udtrykt betænkelighed ved en isoleret gennemførelse af lovforslaget, i hvilken forbindelse der henvistes til det arbejde, der udførtes i det af arbejdsministeren nedsatte udvalg om arbejdsløshedsforsikringen. Fra ordførerne fra SF og DKP henvistes til de af disse partier fremsatte forslag (forslag til lov om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (se A. II. nr. 23) og forslag til folketingsbeslutning om bedre kår for de arbejdsledige (se B. II. nr. 2)), hvorefter de omhandlede tidsbegrænsninger helt skulle bortfalde.

Udvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget. For så vidt angår udvalgets arbejde med den af lovforslaget omhandlede problematik, kan dog henvises til årbogens omtale af lov om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m. v. (Arbejdsløshedsforsikring for selvstændige erhvervsdrivende, nyuddannedes dagpengeret, dagpengeydelsens varighed, ferie m.v.) (se A. I. nr. 4).