Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Loven går ud på at ændre den praksis, som ligningsmyndighederne tidligere har fulgt, hvorefter virksomhederne kun i begrænset udstrækning havde adgang til på selvangivelsen at fradrage tab, der lides som følge af ændringer i valutakurserne.

Efter loven skal enhver realiseret avance som følge af kursændring på fremmed valuta medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, forudsat den pågældende fordring eller gæld har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

På tilsvarende måde skal realiseret tab kunne fradrages.

Desuden udvides reglen i ligningslovens § 4 til også at finde anvendelse på valutamellemværender, det være sig tilgodehavender eller gæld.

Lovens ikrafttrædelsesbestemmelse har følgende ordlyd:

㤠2.

Loven har virkning for valutakursgevinst og -tab, der konstateres fra og med den 1. januar 1976.

Stk. 2. For lån og kreditter, der med hjemmel i valutabestemmelserne er optaget eller ydet som finanslån eller lån optaget ved emission af obligationer i udlandet, medregnes valutakursgevinst og -tab kun, hvis lånet er optaget eller ydet fra og med 1. januar 1976.

Stk. 3. For andre lån og kreditter medregnes valutakursgevinst og -tab, uanset hvornår lånet er optaget eller ydet."

Lovforslaget blev ved 1. behandling behandlet sammen med forslag til lov om beskatning af agio [af Ove Jensen m. fl.] (Se A II, nr. 88).

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 136 stemmer mod 15 (SF, DKP og VS).