L 74 Forslag til lov om ændring af ligningsloven.

(Forhøjelse af standardfradrag for parcelhuse, indførelse af standardfradrag for ejerlejligheder).

Samling: 1975-76
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Ved lovforslaget foresloges den i ligningslovens § 15 G, stk. 4, indeholdte maksimumsgrænse for standardfradraget forhøjet fra 2.000 kr. til 5.000 kr., og samtidig foresloges sådanne tilføjelser til lovens § 15 G, stk. 1 og 2, at standardfradraget også kunne komme til anvendelse for ejerlejligheder.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgik, at forhøjelsen vurderedes som en nødvendig ajourføring af fradraget som følge af kraftige prisstigninger, først og fremmest på olie, ligesom den kunne forventes at fremme energibesparende foranstaltninger.

Ved lovforslagets 1. behandling udtalte ministeren for skatter og afgifter, at regeringen ikke kunne gå ind for forslaget, som man fandt ville være i strid med det boligforlig, der var indgået med en række partier.

Lovforslaget blev ved 1. behandling behandlet sammen med følgende forslag: forslag til folketingsbeslutning om ændring af ligningsloven (Reglerne vedr. tofamilieshuse) (af Erhard Jakobsen m.fl.) (se B. 11. nr. 46), forslag til folketingsbeslutnlng om ændring af ligningsloven (Beregning af lejeværdi for fritidshuse) (af Erhard Jakobsen m.fl.) (se B. II. nr. 47), forslag til folketingsbeslutning om ændring af ligningsloven (Lejeværdiregler m.v.) (af Jens Foged m.fl.) (se B. 11. nr. 45) og forslag til folketingsbeslutning om ændring af ligningsloven (Lejeværdiregler m.v. for fritidshuse) (af Jens Foged m.fl.) (se B. II. nr. 44).
Partiernes ordførere
Ove Hansen (S), Henning Christophersen (V), J. E. Foged (V), Kirsten Jacobsen (FP), Per Gudme (RV), Sigurd Ømann (SF), Poul Schlüter (KF), Arne Bjerregaard (KrF), Kaj Hansen (DKP) og Preben Wilhjelm (VS)