L 73 Forslag til lov om ændring af ligningsloven.

(Fradrag for erhvervsdrivende for administration af merværdiafgift og kildeskat).

Samling: 1975-76
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Lovforslaget tilsigter at godtgøre erhvervsdrivende belastningen ved administration af merværdiafgift og kildeskat ved at foreslå et fradrag i disses skattepligtige indtægt på 2 pct. af årsomsætningen, dog højst 3.000 kr.

Ved 1. behandling blev lovforslaget behandlet sammen med forslag til lov om ændring af lov om almindelig omsætningsafgift (merværdiafgift). (Godtgørelse for administration m. v.) [af Erhard Jakobsen (CD) m. fl.] (se A.II. nr. 92). Ministeren for skatter og afgifter oplyste, at han skønnede, at lovforslaget ville koste det offentlige omkring 400 mill. kr. årligt. Forslaget fik ikke tilslutning fra partiernes ordførere, omend flere udtrykte forståelse for den belastning administration af disse regnskaber var for de erhvervsdrivende.

Skatte- og afgiftsudvalget, hvortil forslaget henvistes, afgav ikke betænkning herover.
Partiernes ordførere
Ove Hansen (S), Henning Christophersen (V), Kirsten Jacobsen (FP), Bernhard Baunsgaard (RV), Sigurd Ømann (SF), Arne Bjerregaard (KrF), Hagen Hagensen (KF), Kaj Hansen (DKP) og Erhard Jakobsen (CD)