Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.

Efter lovforslaget skulle der i skatteårene 1977-80 for ejendomme, der på tidspunktet for den vurdering, som lægges til grund ved skatteberegningen, benyttedes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, alene beregnes amtskommunal grundskyld af den del af grundværdien, der overstiger den for stuehuset med tilhørende grund og have fastsatte grundværdi, med promiller, der udgør henholdsvis 16, 12, 8 og 4. Det samme skulle gælde for skove og plantager bortset fra de staten tilhørende. Endelig skulle der efter lovforslaget fra og med skatteåret 1981 alene beregnes amtskommunal grundskyld for ejendomme af den omhandlede art af den for stuehuset med tilhørende grund og have fastsatte grundværdi.

Om baggrunden for lovforslaget hedder det i de ledsagende bemærkninger:

„Kristeligt folkeparti er af den opfattelse, at beskatning af produktionsjord er uheldig, fordi den nedsætter de berørte erhvervs konkurrencemuligheder i EF, hvilket forringer vor valutaindtjening. Derfor ønsker vi at afvikle den på produktionsjorden pålagte beskatning over en 5-årig periode.

Ved en sådan aftrapning er der taget rimeligt hensyn til den amtskommunale udskrivning."

Ved 1. behandling, hvor det behandledes sammen med forslag til lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme (af Aksel Pedersen (V) m. fl.) og forslag til lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme (af Aase Olesen (RV) m. fl.) (se de nærmest foregående sager), blev lovforslaget afvist af såvel indenrigsministeren som ordførerne fra S, FP, RV, SF og DKP, medens ordførerne fra V og KF så med velvilje herpå. Dette var også i nogen grad tilfældet, for så vidt angik Erhard Jakobsen (CD), der dog gjorde sit partis tilslutning betinget af en fiksering og eventuel nedsættelse af grundskatterne i det hele taget.

Udvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.