Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Da lovforslaget var en genfremsættelse af et i folketingsåret 1974-75, 2. samling, fremsat lovforslag, henvises der, for så vidt angår lovforslagets indhold, til omtalen af sidstnævnte lovforslag i Årbogen 1974-75, side 544, samt til omtalen af tidligere fremsatte tilsvarende lovforslag (se Årbogen 1974-75, side 501, og især Årbogen 1973-74, side 400).

Lovforslaget kom til 1. behandling sammen med forslag til lov om regler for organisationers og foreningers bidrag til politisk virksomhed (af Brøndsted (V) m. fl.) (se nærmest foranstående sag), forslag til lov om begrænsning af organisationers rettigheder over for erhvervsudøvere (af Jens Møller (KrF), Ninn-Hansen KF) m. fl.) (se nærmest følgende sag), forslag til folketingsbeslutning om sikring af borgernes frie ret til arbejde og erhverv (af Nathalie Lind (V) m. fl.) (se B.II. nr. 1) samt forslag til lov om ændring af den borgerlige straffelov. (Ændring af bestemmelserne om forbrydelser mod den personlige frihed) (af Brusvang (CD) m. fl.) (se A.II nr. 59). Arbejdsministeren tog afstand fra lovforslaget med en argumentation svarende til den under 1. behandling af det i folketingsåret 1974-75, 2. samling, fremførte. Heller ikke ordførerne fra S, SF, DKP og VS kunne støtte lovforslaget. Brøndsted (V) karakteriserede forskellen mellem nærværende lovforslag og det lovforslag, som han selv var ordfører for forslagsstillerne for, som værende en nuanceforskel, hvorom der måtte kunne forhandles. Hilmar Baunsgaard (RV) syntes at nære principiel velvilje over for den hensigt, der lå bag lovforslaget. Dette gjaldt til en vis grad også Ninn-Hansen (KF) og Jens Møller (KrF), der dog ikke mente, at lovforslaget var hensigtsmæssigt udformet, og i stedet henviste til det lovforslag, for hvilke de selv var ordførere for forslagsstillerne. Brusvang (CD) fandt, at man burde sondre mellem støtte til udgivelse af blade, hvor han mente, at organisationernes kompetente organer måtte have lov til at gå temmelig vidt med hensyn til beslutning om, hvad de ville bruge medlemsbidrag til, og støtte direkte til partier, hvilket han mente måtte være en frivillig sag for det enkelte medlem.

Ved afslutningen af 1. behandling fandt en afstemning sted om, til hvilket eller hvilke udvalg lovforslaget og de sammen hermed behandlede forslag skulle henvises. Et af Brusvang (CD) stillet forslag om at henvise alle 5 forslag til et særligt udvalg på 17 medlemmer og 17 stedfortrædere samt et af Bay (FP) stillet forslag om at henvise nærværende lovforslag til retsudvalget forkastedes begge med 89 stemmer mod henholdsvis 55 og 57 (V, FP og CD), hvorefter et af første næstformand stillet forslag om at henvise de 4 førstnævnte forslag til arbejdsmarkedsudvalget og det sidstnævnte til retsudvalget vedtoges uden afstemning.

I den af udvalget afgivne betænkning indstillede et mindretal (socialdemokratiets, socialistisk folkepartis og venstresocialisternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, medens 2 andre mindretal (henholdsvis venstres og fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstillede lovforslaget til vedtagelse med et til ikrafttrædelsen stillet ændringsforslag. For sidstnævnte mindretals vedkommende ledsagedes indstillingen af en mindretalsudtalelse, hvorom må henvises til betænkningen. Et fjerde mindretal (det konservative folkepartis og kristeligt folkepartis medlemmer af' udvalget) ville redegøre for sin stilling ved 2. behandling, medens et femte mindretal (det radikale venstres medlem af udvalget) fandt, at lovforslaget var principielt forkert udformet og i øvrigt skabte uklarhed om, hvilke områder der var omfattet af lovforslaget. Mindretallet, ville derfor ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse.

Efter at det stillede ændringsforslag var blevet vedtaget ved 2. behandling uden afstemning, forkastedes lovforslaget ved 3. behandling med 97 stemmer mod 53 (V og FP).