L 259 Forslag til lov om ændring af lov om særlig indkomstskat m.v.

Samling: 1975-76
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Forslaget bygger på grundsætningen: Sarnfundsskabte værdier bør beskattes, mens den stigning i kroner, der alene skyldes kroneforringelsen, bør fritages for beskatning. Mere konkret fritages boligen ved landejendomme og andre ejendomme for at betale særlig indkomstskat; dette sker ved at fradrage et beløb på 125.000 kr. før beskatning ved handler med anden fast ejendom. Dette beløb samt andre fradrag skal forhøjes i takt med kroneforringelsen. Endelig kan de 125.000 kr.'s fradrag først opnås, når ejendommen har været i sælgerens besiddelse i 7 år eller derover.

Lovforslaget blev ved 1. behandling behandlet sammen med forslag til lov om ændring af lov om særlig indkomstskat m. v. (af Aksel Pedersen m. fl.). (Se A. II. nr. 84).

Skatte- og afgiftsudvalget, hvortil lovforslaget henvistes, afgav ikke betænkning over lovforslaget inden folketingsårets udløb.
Partiernes ordførere
Jens Kampmann (S), Aksel Pedersen (V), Ove Jensen (FP), Bernhard Baunsgaard (RV), Sigurd Ømann (SF), Arne Bjerregaard (KrF), Ib Stetter (KF), Villy Fuglsang (DKP) og Jes Schmidt (CD)