Lov nr. B 4 af 10. juni 1976.

Efter 1. behandling henvist til finansudvalget.

På finansloven for 1975-76 var de samlede indtægter på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet anslået til ca. 62,0 milliarder kr. og udgifterne til ca. 67,9 milliarder kr., således at finansloven udviste et underskud på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet på ca. 5,9 milliarder kr. Med nettoudgifter på kapitalbudgettet på ca. 3,5 milliarder kr. fremkom der på finansloven et anslået kasseunderskud på ca. 9,4 milliarder kr.

Ved tillægsbevillingsloven opgøres det, at dette kasseunderskud er forøget til ca. 13,3 milliarder kr., der fremkommer på følgende måde:

I forhold til finansloven er indtægterne på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet formindsket med ca. 0,3 milliarder kr., medens udgifterne er steget med ca. 4,5 milliarder kr., hvorfor underskuddet på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet er forøget med ca. 4,8 milliarder kr., således at det samlede underskud på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet kan opgøres til ca. 10,7 milliarder kr.

Med nettoudgifter på det endelige kapitalbudget på ca. 2,6 milliarder kr. fremkommer det ovennævnte kasseunderskud på ca. 13,3 milliarder kr.

I den af finansudvalget afgivne betænkning over tillægsbevillingslovforslaget indstillede et flertal af finansudvalget (udvalget med undtagelse af fremskridtspartiets, socialistisk folkepartis og Danmarks kommunistiske partis medlemmer) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstillede lovforslaget til forkastelse og udtalte i forbindelse hermed følgende:

„Mindretallet mener, at lovforslaget er udtryk for en helt uantagelig ødselhed med skatteydernes penge. Mindretallet finder videre, at en cementering af den udgiftspolitik, som forslaget er udtryk for, yderligere vil bidrage til, at skattetrykket vil være stigende.

Mindretallet stemte imod finansloven 1975-76, har stemt imod langt de fleste af de aktstykker, der har været forelagt, og har stemt imod en lang række udgiftkrævende love.

Mindretallet ønsker videre klart at markere sin stærke antipati mod den samfundsødelæggende udgiftspolitik, som et flertal i folketinget har accepteret i finansåret 1975-76, ved at stemme imod forslaget til tillægsbevillingslov."

Et andet mindretal (socialistisk folkepartis medlem af udvalget) henviste til, dels at socialistisk folkeparti ikke kunne stemme for finansloven for 1975-76, og at mindretallet på en række punkter ikke har kunnet tiltræde de af finansudvalget behandlede bevillingsansøgninger, dels at tillægsbevillingslovforslaget var præget af uønskelige besparelser, der var aftalt mellem visse partier i forhandlinger uden for finansudvalget. Mindretallet ville stemme imod bevillinger til militære formål og kunne heller ikke medvirke til forslagets gennemførelse i øvrigt.

Et tredje mindretal (Danmarks kommunistiske partis medlem af udvalget) indstillede lovforslaget til forkastelse med samme begrundelse, hvormed man havde indstillet finanslovforslaget til forkastelse.

Tillægsbevillingslovforslagets 3. behandling formede sig efter sædvane som en generel økonomisk og politisk debat. Herunder talte foruden partiordførerne Berglund (Grønland), Kurt Hansen (VS), Jes Schmidt (CD), Ømann (SF), Wamberg (FP) og Arne Bjerregaard (KrF), og af ministrene talte foruden økonomiministeren statsministeren og ministeren for Grønland.

Under forhandlingen fremsatte Kjærulff-Schmidt (FP) følgende forslag om motiveret dagsorden:

„Idet folketinget udtaler, at de meget alvorlige udsigter for beskæftigelsen og valutaunderskuddet kræver hurtige og ekstraordinære indgreb,

erklærer tinget sig parat til at udskyde sin sommerferie og omgående indlede forhandlinger med regeringen om:

1) øjeblikkelige og kraftige besparelser indenfor stat, amter og kommuner,

2) reallønsforbedringer og omkostningsdæmpning gennem hurtigtvirkende mærkbare skattelettelser,

3) omfattende fjernelse af bureaukratiske restriktioner for erhvervslivet, således at det igen kan betale sig at arbejde og at oprette nye arbejdspladser.

Tinget fortsætter herefter behandlingen af forslaget."

Dette dagsordensforslag blev ved forhandlingens afslutning forkastet med 121 stemmer mod 22 (FP).

Tillægsbevillingslovforslaget blev derefter vedtaget med 108 stemmer mod 31 (FP, DKP og VS), medens 8 medlemmer (SF) hverken stemte for eller imod.