L 241 Lov om ændring af ligningsloven og lov om særlig indkomstskat m. v.

Af: Minister for skatter og afgifter Svend Jakobsen (S)
Samling: 1975-76
Status: Stadfæstet
Lov nr. 325 af 10-06-1976
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Ved loven foretages følgende ændringer i lov om påligning af indkomst- og formueskat til staten, jfr. lovbekendtgørelse nr. 38 af 30. januar 1976, som ændret ved lov nr. 101 af 17. marts 1976:

Modtagelse af Nobelprisen og Nordisk Råds litteratur- og musikpris gøres helt skattefri.

Tilskud til strukturprojekter, der udbetales fra Den europæiske Udviklingsfond for Landbruget samt efter lov om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget behandles skattemæssigt på samme måde som egnsudviklingsstøtten. Dette indebærer, at tilskudsbeløbene efter skatteydernes valg kan medregnes i den skattepligtige indkomst i løbet af en 10 års periode. Den skattepligtige kan selv bestemme, hvor stor en del af tilskuddet der skal medregnes i indkomsten for det enkelte år inden for denne 10 års periode.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 123 stemmer mod 34 (FP, DKP og VS), medens 1 medlem (Berglund (Grønl.) undlod at stemme.
Partiernes ordførere
Jens Kampmann (S), Aksel Pedersen (V), Mogens Glistrup (FP), Bernhard Baunsgaard (RV), Sigurd Ømann (SF), Ib Stetter (KF) og Kaj Hansen (DKP)