Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Ved lovforslaget foreslås § 10, stk. 3, i lov om vurdering af landets faste ejendomme, jfr. lovbekendtgørelse nr. 356 af 29. juli 1970, ændret således, at der ved ansættelsen af ejendomsværdien regnes med værdien i handel og vandel, som denne ville være ved kontant køb, og for udlejningsejendomme desuden med sædvanlige udlejningsforhold.

Lovforslaget svarer til et af samme parti i 1972-73 fremsat lovforslag (se nærmere Folketingsårbogen 1972-73, s. 427).

Ved 1. behandling blev lovforslaget positivt modtaget af ordførerne for FP, KF, KrF og CD, mens de øvrige partiers ordførere var imod.

I udvalgsbetænkningen indstiller et mindretal (S og RV) lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet udtaler slutteligt:

„Mindretallet ser gerne, at vurderingsloven tages op til revision med henblik på en forbedring af vurderingssystemet. Mindretallet afviser ikke, at en overgang til kontantvurdering eventuelt kan indgå i en kommende reform; men det må i givet fald besluttes på et saglig forsvarligt grundlag.

Mindretallet henstiller, at ministeren for skatter og afgifter lader en arbejdsgruppe foretage en samlet bedømmelse af mulighederne for forbedring af vurderingsreglerne. Arbejdsgruppens redegørelse bør foreligge så tidligt, at eventuelt lovforslag kan fremsættes i god tid inden 17. almindelige vurdering."

Et mindretal (V, KF og CD) stillede ændringsforslag, hvorefter vurderingsniveauet fastlægges på grundlag af samtlige salg, herunder at priserne ved familiesalg og salg til kommunen skal medregnes. Endvidere fastsættes det, at kontantprisen også skal lægges til grund ved ansættelsen af grundværdien. Endelig indeholder ændringsforslaget bestemmelser om, hvorledes omregningen af det faktiske salgsprisniveau til kontantprisniveau skal ske. Dette mindretal indstillede til vedtagelse med ovennævnte ændringsforslag. FP's medlemmer stillede underændringsforslag til foranstående og indstillede herefter lovforslaget til vedtagelse. Endelig erklærede KrF's medlem sig enig i forslagets principper, men turde ikke på nuværende tidspunkt tage medansvar for gennemførelse af lovforslaget og ville derfor undlade at stemme.

SF's og DKP's medlemmer af udvalget indstillede ligeledes til forkastelse ved 3. behandling og begrundede det bl. a. således:

„Vurderingerne ville blive mere rigtige, hvis de blev foretaget hvert år. Derimod vil en overgang til kontantvurdering forudsætte en vilkårlig omregning fra logiske handelspriser til et teoretisk kontantkøbsprincip, som er helt absurd. På baggrund af de store skattefri værdistigninger kan mindretallet ikke støtte skattelettelser herpå. Værdistigningerne må indefryses først som foreslået i de af socialistisk folkeparti og Danmarks kommunistiske parti fremsatte forslag til lov om tinglysning af kapitalværdistigninger på jord og faste ejendomme som en offentlig prioritet."

Under 2. behandling blev følgende forslag om motiveret dagsorden stillet af Lembourn (UP):

„Idet folketinget opfordrer de partier, der i forbindelse med septemberforliget har sat sig for at forsøge at gennemføre en helhedsløsning til efteråret med det formål at løse problemerne omkring valutaunderskuddet og arbejdsløsheden, til også at tage parcelhusenes beskatning, herunder kontantvurdering og ændring i standardfradraget, med i det katalog af emner, der skal forhandles,

går tinget over til næste sag på dagsordenen."

Dagsordenen forkastedes med 139 stemmer mod 1.

Det af V, KF og CD stillede ændringsforslag vedtoges uden afstemning.

Ved 3. behandling forkastedes lovforslaget med 79 stemmer mod 70 (KF, FP, V og CD), 10 medlemmer (KrF og Berglund, Grønl.) stemte hverken for eller imod.