L 212 Forslag til lov om ændring af lov om ferie.

Af: Jørgen Jensen (DKP) og Knud Jespersen (DKP)
Samling: 1975-76
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Efter lovforslaget forlænges ferien fra 24 til 30 dage, hvoraf de 24 dage skal lægges samlet i den såkaldte ferieperiode (tiden mellem den 2. maj og 30. september). Også de resterende feriedage skal gives i sammenhæng uanset hensynet til virksomhedens drift, og de særlige regler for feriens afholdelse inden for landbruget foreslås ophævet. Samtidig foreslås det, at lønmodtagernes indflydelse på feriens placering skal styrkes. Efter lovforslaget skal endvidere feriegodtgørelsen forhøjes fra 9½ til 15 pct. af lønnen. Desuden skal efter lovforslaget ret til ferie også kunne optjenes på grundlag af fravær som følge af sygdom, fødsel eller arbejdsløshed, hvor der udbetales dagpenge, og endelig skal arbejdsgiveren yde feriegodtgørelse under lønmodtagerens fravær, uanset om fraværet er på 3 dage eller derunder.

Om baggrunden for lovforslaget hedder det i de ledsagende bemærkninger:

„Forslaget har til formål at sikre lønmodtagere, der enten har været beskæftiget eller har modtaget dagpenge på grund af sygdom, fødsel eller arbejdsløshed, 4 ugers samlet ferie i den såkaldte ferieperiode mellem 2. maj og 30. september og en samlet uges ferie, som kan lægges uden for ferieperioden.

Den stadig stigende produktivitet og det deraf øgede pres og slid på arbejdskraften nødvendiggør en længere samlet hvileperiode.

Den øgede samfundsmæssige velstand muliggør også en udvidet tidsmæssig adgang til deltagelse i ferieliv, kulturelle foranstaltninger og kursusvirksomhed.

Forslaget skal ligeledes sikre lønmodtagerne en større indflydelse på tidspunktet for feriens afholdelse. Hidtil har det alene været virksomhedens tarv, der var det afgørende, men arbejdskraftens interesser og miljøkrav må fastslås som vigtigst i et samfund, der vil sætte mennesket i centrum.

I ægteskaber, hvor begge er udearbejdende, må det være en uangribelig ret, at familien kan holde samlet ferie, hvilket i en række tilfælde ikke har været tilfældet i dag, hvor arbejdsgiveren kan diktere feriens afholdelse.

Feriegodtgørelsen forhøjes fra 9½ pct. til 15 pct. og skal ud over dækning af løn for de 5 ugers ferie sikre lønmodtagerne økonomisk mulighed for at holde ferie.

Forslaget om at udtage særordningen for personer beskæftiget i landbruget begrundes med den ændring, der er sket og fortsat vil ske i landbrugets driftsformer, ændringer, som sidestiller lønmodtagere i landbruget med andre lønmodtagere i samfundet. Endvidere muliggør det nuværende stk. 4 i § 9 en forhandlingsløsning, hvis dette skulle være nødvendigt i landbruget."

Ved 1. behandling kunne arbejdsministeren trods nogen principiel velvilje over for de foreslåede forbedringer for lønmodtagere ikke tilsige sin medvirken til lovforslagets gennemførelse, dels fordi han fandt, at disse spørgsmål først burde forhandles mellem arbejdsmarkedets parter, dels fordi en gennemførelse af lovforslaget på nuværende tidspunkt ville medføre en yderligere belastning af landets omkostningsniveau og en forhøjelse af de offentlige udgifter med en forøgelse af arbejdsløsheden til følge. På linje hermed udtalte Kaj Poulsen (S) sig. Med undtagelse af Kurt Hansen (VS), der så med sympati på lovforslaget, kunne heller ikke de øvrige partiers ordførere støtte dette.

Udvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.
Partiernes ordførere
Kaj Poulsen (S), Johan Philipsen (V), Palle Hölge (FP), Ingomar Petersen (RV), Johannes Burgdorf (KF), Ritta Ahm (KrF), Jørgen Jensen (DKP) og Kurt Hansen (VS)