L 193 Lov om ændring af lov om erhvervsfaglige forsøgsuddannelser.

Af: Undervisningsminister Ritt Bjerregaard (S)
Samling: 1975-76
Status: Stadfæstet
Lov nr. 281 af 26-05-1976
Efter 1. behandling henvist til undervisningsudvalget.

Loven medfører dels, at revisionen af lov om erhvervsfaglige forsøgsuddannelser (lov nr. 291 af 7. juni 1972) udsættes til folketingsåret 1976-77, og dels at bestemmelsen om godtgørelse til efg-elever bortfalder for elever, der påbegynder uddannelsen den 1. august 1976 eller senere.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 118 stemmer mod 28 (FP og VS), medens ingen undlod at stemme.
Partiernes ordførere
Poul Søgaard (S), Povl Brøndsted (V), Hans Bach (FP), Svend Haugaard (RV), Kristine Heltberg (SF), Christian Christensen (KrF), Oluf von Lowzow (KF), Jørgen Jensen (DKP), Christian Arnfast (CD) og Kurt Hansen (VS)