Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.
De vigtigste ændringer som følge af loven, der trådte i kraft den 1. december 1976, kan sammenfattes således:
1. Varigheden af den supplerende praktiske grunduddannelse for læger nedsættes fra 24 til 18 måneder. De nærmere regler for uddannelsen fastsættes som hidtil af indenrigsministeren efter forhandling med undervisningsministeren.
2. Der gives indenrigsministeren adgang til at fastsætte regler for videreuddannelse al læger med henblik på udøvelse af bestemte lægelige funktioner, herunder virke i almen praksis.
3. Der skabes hjemmel for gennemførelse af regler om etableringsfrihed og udveksling af tjenesteydelser for læger fra EF- landene.
Om baggrunden for og indholdet af det fremsatte lovforslag udtalte indenrigsministeren i sin fremsættelsestale:
„I de senere år er der som følge af de stærkt forøgede kandidatårgange fra de lægevidenskabelige fakulteter opstået store kapacitetsproblemer i den kliniske videreuddannelse af læger, dvs. den uddannelse, som læger skal gennemgå på sygehusene efter bestået eksamen for at kunne udøve selvstændig lægegerning. Situationen er i dag den, at ca. 2.000 lægevidenskabelige kandidater slet ikke eller kun delvis har kunnet opnå ansættelse i de kompetencegivende uddannelsesstillinger.
Problemet har været behandlet i en af indenrigsministeriet nedsat arbejdsgruppe vedrørende uddannelse af lægevidenskabelige kandidater til almen praksis, og i overensstemmelse med arbejdsgruppens forslag foreslås der i lovforslaget en ændring af den supplerende praktiske grunduddannelse af læger, således at denne får en varighed på 18 måneder mod hidtil 24 måneder. Samtidig agtes gennemført en forenkling af uddannelsen, således at denne i stedet for tjeneste på 5 forskellige slags afdelinger fremover alene skal bestå af 6 måneders medicin, 6 måneders kirurgi samt 6 måneders valgfri klinisk tjeneste, som vil kunne bestå i virksomhed som praksisreservelæge hos en alment praktiserende læge. Denne forkortelse og forenkling indebærer mulighed for, at uddannelsen kan gennemføres i form af rotationsstil linger inden for en sammenhængende 18 måneders periode.
Imidlertid er det således, at læger, der hidtil er gået ud i almen praksis, normalt har haft mindst 4-5 års sygehustjeneste bag sig. Dette er bl. a. en følge af, at 24 måneders uddannelsen på grund af den manglende kapacitet og kravene til de afdelinger, som tjenesten skulle omfatte, ikke har kunnet gennemføres inden for dette tidsrum. Hvis man derfor tillader læger med alene den foreslåede 18 måneders grunduddannelse at gå ud i almen praksis, ville man opnå en betænkelig forringelse af uddannelsesniveauet for de alment praktiserende læger. På denne baggrund er det fundet nødvendigt at sikre sig, at der fastsættes regler om videreuddannelse af læger, der ønsker at nedsætte sig som alment praktiserende læger under den offentlige sygesikring. I konsekvens heraf er der i lovforslaget optaget en bestemmelse, hvorefter indenrigsministeren kan fastsætte regler for videreuddannelse af læger med henblik på udøvelse af nærmere bestemte lægelige funktioner, herunder virke i almen praksis. Denne bestemmelse giver også mulighed for at stille uddannelseskrav til andre læger, f. eks. såfremt det findes ønskeligt at stille særlige uddannelseskrav til bedriftslæger.
Endvidere er det et formål med lovforslaget at skaffe hjemmel for gennemførelse af de regler om etableringsfrihed og udveksling af tjenesteydelser for læger fra EF-landene, der følger af de 2 vedtagne direktiver herom."
Ved 1. behandling fik lovforslaget en overvejende velvillig modtagelse af ordførerne fra S, V, FP, RV, KF og KrF, hvilket til dels også var tilfældet for så vidt angik Kristine Heltberg (SF), der dog ytrede betænkelighed ved den del af lovforslaget, som vedrørte EF. Både Kaj Hansen (DKP) og Steen Folke (VS) mente, at hele lovforslaget måtte ses under en EF-synsvinkel, og var stærkt kritiske over for dette.
I den af kommunaludvalget afgivne betænkning blev lovforslaget indstillet til vedtagelse uændret af et flertal (udvalget med undtagelse af socialistisk folkepartis og Danmarks kommunistiske partis medlemmer af udvalget). Et mindretal inden for flertallet (fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) afgav dog i forbindelse hermed en mindretalsudtalelse, hvorom må henvises til betænkningen. Et mindretal (socialistisk folkepartis medlem af udvalget) indstillede lovforslaget til vedtagelse med et af mindretallet stillet ændringsforslag, hvorefter hjemlen for gennemførelse af regler om etableringsfrihed og udveksling af tjenesteydelser for læger fra EF-landene skulle udgå. Et andet mindretal (Danmarks kommunistiske partis medlem af udvalget) kunne ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse og ville ved 3. behandling undlade at stemme.
Efter at det af mindretallet stillede ændringsforslag var blevet forkastet ved 2. behandling, vedtoges lovforlaget ved 3. behandling med 128 stemmer mod 3 (VS), medens 14 medlemmer (SF og DKP) hverken stemte for eller imod.