L 134 Lov om ændring af lov om Statens Kunstfond.

Af: Minister for kulturelle anliggender Niels Matthiasen (S)
Samling: 1975-76
Status: Stadfæstet
Lov nr. 57 af 25-02-1976
Efter 1. behandling henvist til kulturudvalget.

Loven indebærer en udskydelse af revisionen af lov om Statens Kunstfond til folketingsåret 1976-77.

Dette begrundedes i bemærkningerne til lovforslaget med, at lovgivningen om Statens Kunstfond fortsat er under overvejelse i det i 1974 nedsatte udvalg vedrørende støtte til kulturlivet, og at man er af den opfattelse, at det vil være uhensigtsmæssigt at foretage nogen revision af loven, herunder også forhøjelse af fondets rådighedssum, forinden resultaterne af dette udvalgs arbejde foreligger.

Ved 1. behandling, hvor forslaget blev behandlet sammen med forslag til lov om ophævelse af lov om Statens Kunstfond (af Poulsgaard (FP) m.fl.,) se A. II. nr. 71, blev forslaget positivt modtaget. Ved 3. behandllng vedtoges forslaget med 120 stemmer mod 24 (FP).
Partiernes ordførere
Birte Weiss (S), Mette Madsen (V), Eva Rothenborg (FP), Bernhard Baunsgaard (RV), Kristine Heltberg (SF), Hans Jørgen Lembourn (KF), Inger Stilling Pedersen (KrF), Hanne Reintoft (DKP) og Preben Wilhjelm (VS)