Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.

Loven åbner mulighed for, at amtsrådet, når særlige forhold taler derfor, kan godkende, at en kommune foreløbig indtil udgangen af 1981 opfylder sin forpligtelse til at indrette klinikker og ansætte tandlæger og hjælpepersonale i det omfang, det er nødvendigt for at sikre alle børn i den undervisningspligtige alder adgang til vederlagsfri forebyggende og behandlende tandpleje, ved aftaler med privat praktiserende tandlæger og ved anvendelse af disses klinikker. Godkendelsen forudsætter dog, at såvel den forebyggende som den behandlende børnetandpleje udføres lige så betryggende som i kommuner med kommunal børnetandpleje, og i tilslutning hertil gives der retningslinjer for, hvorledes det sikres, at denne forudsætning overholdes. Det fastsættes endelig, at der med henblik på tiden efter udgangen af 1981 senest i folketingsåret 1980-81 fremsættes forslag om revision af disse bestemmelser.

Om baggrunden for det fremsatte lovforslag, der hverken indeholdt nogen tidsbegrænsning, nogen bestemmelse om forudsætningen for godkendelse ud over, at der skulle foreligge særlige forhold, eller nogen bestemmelse om revision, udtalte Jacob Sørensen (V) i sin fremsættelsestale:

„Ifølge den gældende lov om børnetandpleje påhviler det kommunerne at indrette klinikker og ansætte tandlæger og hjælpepersonale i det omfang, det er nødvendigt for at sikre alle børn i den undervisningspligtige alder adgang til vederlagsfri forebyggende og behandlende tandpleje.

Dog kan amtsrådet ifølge § 2 give en tidsmæssigt begrænset dispensation og i denne periode lade børnene behandle hos en privat praktiserende tandlæge i kommunen.

For mange mindre kommuner har det imidlertid været en belastning, at de skal oprette og drive tandlægeklinikker og ansætte personale. Hvis lovens krav om skoleklinikker i alle kommuner skal opfyldes, så vil konsekvensen blive, når børnetandplejen er fuldt udbygget, at det offentlige har overtaget en så stor del af privat praktiserende tandlægers arbejde, at en del tandlæger må lukke deres klinikker. Det vil være til stor skade for de mindre kommuner og bysamfund.

Det fremsatte forslag tilsigter at give kommunerne adgang til at benytte de privat praktiserende tandlægers klinikker. Igennem en sådan ordning vil man opnå en bedre udnyttelse af ressourcer i de mindre samfund.

Forslaget medfører naturligvis ingen ændring i kommunernes forpligtelse til at sikre børn i den undervisningspligtige alder vederlagsfri forebyggende og behandlende tandpleje.

Når vi ønsker sagen fremmet nu og ikke ønsker at afvente revision af loven i 1977-78, skyldes det, at vi anser det for hensigtsmæssigt, at kommunerne snarest muligt af hensyn til deres planlægning og udvikling af deres skolevæsen får fastlagt retningslinier, hvorefter de kan disponere og ikke være henvist til en usikker, kortvarig dispensationsadgang."

Om begrebet „særlige forhold" hedder det i de ledsagende bemærkninger :

„De særlige forhold, der kan tale for en sådan løsning, må derfor i første række være, at det drejer sig om mindre skolevæsener i tyndt befolkede egne, hvor man foruden at billiggøre den kommunale indsats har en interesse i, af hensyn til befolkningens mulighed for at skaffe sig fornøden tandpleje på lokal basis, at styrke grundlaget for privat tandlægepraksis."

Ved 1. behandling, hvor det behandledes sammen med forslag til lov om børnetandpleje (af Erlendsson (FP) m. fl.) (se A.II. nr. 55), blev lovforslaget afvist såvel af indenrigsministeren som af ordførerne fra S, SF, DKP og VS. Heller ikke ordførerne fra RV, KF, KrF og CD kunne umiddelbart give lovforslaget deres tilslutning, men flere af disse var villige til at drøfte det i udvalget. Erlendsson (FP) fandt, at lovforslagets tendens var rigtig, men opfordrede forslagsstillerne til at drage konsekvensen af deres egen indstilling og støtte det lovforslag, for hvilket han selv var ordfører for forslagsstillerne. Ud over ordførerne havde bl. a. Gunner Baunsgaard (RV) ordet for at tilkendegive, at han delte indenrigsministerens afvisende holdning over for lovforslaget.

I den af udvalget afgivne betænkning blev der af et mindretal (Aase Olesen (RV)) stillet et ændringsforslag om en ny affattelse af lovforslagets tekst svarende til den ved 3. behandling vedtagne (se ovenfor). Om ændringsforslaget hedder det i de ledsagende bemærkninger:

„Ændringsforslaget må ses på baggrund af de kommunale organisationers ønske om at få lejlighed til at tilvejebringe materiale, der belyser konsekvensen af alternativer til den kommunale børnetandpleje gennem igangværende forsøg. Det findes imidlertid påkrævet, at der i loven skabes garanti for, at såvel den forebyggende som den behandlende børnetandpleje i kommuner, der får tilladelse til at opfylde pligten efter § 1, stk. 1, ved aftaler med privat praktiserende tandlæger og ved anvendelse af disses klinikker, udføres lige så betryggende som i kommuner med kommunal børnetandpleje.

Det må endelig forekomme rimeligt, at der sker en vurdering af de ovenfor omtalte forsøg senest i folketingsåret 1980-81."

Ændringsforslaget blev tiltrådt af et andet mindretal (Jens Peter Jensen (V), Søren Jensen (Hasseris) (V), Anna Dorith Skriver (V), Jacob Sørensen (V), Tange (FP), Jytte Røge (FP), Karen Thurøe Hansen (KF) og Arne Bjerregaard (KrF)). Betænkningen indeholdt endvidere følgende indstillinger:

„Herefter indstiller et mindretal (socialdemokratiets, socialistisk folkepartis og Danmarks kommunistiske partis medlemmer af udvalget) lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Et andet mindretal (venstres og kristeligt folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af et mindretal stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af et mindretal stillede ændringsforslag efter modtagen forsikring om, at den ønskede kontrol ikke skal opfattes som en nedvurdering af kvaliteten af det af privat praktiserende tandlæger udførte arbejde.

Et fjerde mindretal (det radikale venstres medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af mindretallet stillede ændringsforslag.

Et femte mindretal (det konservative folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af et mindretal stillede ændringsforslag med den begrundelse, at der, som forholdene i en række kommuner er nu, kan være grund til at give adgang til at indgå aftaler med privat praktiserende tandlæger på et vist åremål, uanset at loven kommer til revision senest i folketingsåret 1977-78.

Et sjette mindretal (centrum-demokraternes medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling ved 2. behandling."

Efter at det stillede ændringsforslag var blevet vedtaget ved 2. behandling, vedtoges lovforslaget ved 3. behandling med 86 stemmer (V, FP, RV, KF, CD samt Arne Bjerregaard (KrF) og Honoré (KrF)) mod 74 (S, SF, KrF, DKP, VS og Skytte (RV)).