Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Lovforslaget gik ud på, at værdistigninger på jord, med udgangspunkt i den 16. offentlige vurdering i 1977, skulle tinglyses som en offentlig prioritet.

Af den beregnede værdistigning, reguleret på forskellig måde, skulle svares en afgift til staten. Denne afgift skulle ikke nødvendigvis erlægges kontant, men kunne tinglyses på ejendommen som en yderligere gæld, der forrentedes med markedsrenten.

Formålet med lovforslaget var iflg. bemærkningerne:

„1) At etablere det offentliges ejendomsret til samfundsskabte værdistigninger på jord.

2) At forhindre al fremtidig spekulation i jordværdistigninger med deraf følgende inflation og pres på lånemarkedet.

3) At frigøre lånekapital til produktive investeringer og derved forøge antallet af arbejdspladser.

4) At lette generationsskiftet i by og på land og derved ligestille generationerne i adgangen til og vilkårene for brugen af Danmarks jord."

Lovforslaget blev ved 1. behandling behandlet sammen med forslag til lov om tinglysning af kapitalværdistigninger på jord og faste ejendomme som en offentlig prioritet [af Knud Jespersen m. fl] (se nærmest følgende sag).

Skatte- og afgiftsudvalget, hvortil lovforslaget henvistes efter 1. behandling, afgav ikke betænkning over lovforslaget inden folketingsårets udløb.