L 102 B Lov om ændring af forskellige skattelove.

(Bl.a. om afskrivning på dræningsanlæg).

Af: Minister for skatter og afgifter Svend Jakobsen (S)
Samling: 1975-76
Status: Stadfæstet
Lov nr. 101 af 17-03-1976
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Loven gik ud på bl. a. at ajourføre afgiftssatsen på 30 pct. af beløb, der i særlige tilfælde frigives før lejebindingsperiodens udløb fra Grundejernes Investeringsfond. Satsen forhøjedes til 40 pct.

Loven lovfæstede endvidere adgangen til at afskrive på dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter. Loven fastsatte også regler om, at en eventuel fortjeneste ved salg af dræningsanlægget beskattes som særlig indkomst svarende til den beskatning, der gælder ved afhændelse af afskrivningsberettigede bygninger.

Lovforslaget blev fremsat og ved 1. behandling behandlet som en del af forslag til lov om ændring af forskellige skattelove. (BI. a. om selvangivelsesfristen, afskrivning på dræningsanlæg og beskatningen af dødsboer og arvinger). Imidlertid blev lovforslaget ved 2. behandling delt i nærværende forslag og forslag til lov om ændring af lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten og afskrivningsloven. (Fristen for indgivelse af selvangivelse og beskatning af dødsboer og arvinger) (se nærmest foranstående sag).

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 96 stemmer mod 35 (FP og KrF), medens 3 (CD, Patursson (Færø.) hverken stemte for eller imod.
Partiernes ordførere
Henry Grünbaum (S), Peter Brixtofte (V), Kirsten Jacobsen (FP), Niels Henrik Gydemark (RV), Hagen Hagensen (KF) og Kaj Hansen (DKP)