F 19 Hvad kan regeringen oplyse om planer for beskæftigelsen inden sommerferien, om fjernelse af tidsbegrænsninger i arbejdsløshedsunderstøttelsen og forbedringer i de arbejdsløses kår?

Af: Knud Jespersen (DKP)
Til: Statsminister Anker Jørgensen (S)
Samling: 1975-76
Status: Foretaget
Efter at forespørgeren (Knud Jespersen (DKP)) havde begrundet forespørgslen, afgav statsministeren en redegørelse.

I den efterfølgende debat deltog — foruden forespørgeren og statsministeren — følgende ordførere for partierne: Auken (S), Johan Philipsen (V), Bach (FP), Ingomar Petersen (RV), Gert Petersen (SF), Ninn-Hansen (KF), Ritta Ahm (KrF), Brusvang (CD) og Kurt Hansen (VS). Uden for ordførernes kreds talte Poulsgaard (FP), Fuglsang (DKP) og Kaj Hansen (DKP).

Under forhandlingerne fremsatte forespørgeren (Knud Jespersen (DKP)) følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 10631):

„Idet folketinget konstaterer,

at ledigheden fortsat er på over 100.000,

at dagpenge og socialhjælp til de ledige er på ca. 5 milliarder kr.,

at der ikke findes tendenser til at øge beskæftigelsen,

at regeringen ikke har taget de fornødne initiativer til at fremme beskæftigelsen,

opfordrer tinget regeringen til

at fremsætte en arbejdsplan inden 9. september 1976, efter hvilken ledigheden kan sænkes væsentligt pr. kvartal,

og går dermed over til næste sag på dagsordenen."

Bach (FP) fremsatte følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 10696):

„Idet folketinget konstaterer,

at ledigheden fortsat er på over 100.000,

at dagpenge og socialhjælp til de ledige er på ca. 5 milliarder kr.,

at den nuværende gælds- og underskudspolltik svækker beskæftigelsen, at det skulle kunne betale sig at arbejde og at beskæftige arbejdskraft,

at regeringen ikke har taget de fornødne initiativer til at fremme beskæftigelsen ved at forberede store skattelettelser til nedbringelse af omkostningerne,

opfordrer tinget regeringen til

at fremsætte en arbejdsplan med kraftige offentlige besparelser inden 9. september 1976, efter hvilken ledigheden kan sænkes væsentligt pr. kvartal,

og går dermed over til næste sag på dagsordenen."

Forslag om motiveret dagsorden af Knud Jespersen forkastedes med 125 stemmer mod 14 (SF og DKP); 4 medlemmer (VS) stemte hverken for eller imod.

Forslag om motiveret dagsorden af Bach forkastedes med 120 stemmer mod 23 (FP).
Partiernes ordførere
Svend Auken (S), Johan Philipsen (V), Hans Bach (FP), Ingomar Petersen (RV), Gert Petersen (SF), Ritta Ahm (KrF), Erik Ninn-Hansen (KF), René Brusvang (CD) og Kurt Hansen (VS)