Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

„Folketinget opfordrer regeringen til snarest at fremsætte lovforslag om en midlertidig ordning, hvorefter der ydes statstilskud til arbejdsgivere, der ansætter lærlinge eller elever.

Godtgørelsen beregnes pr. beskæftiget time i ansættelsesforholdets første 12 måneder. Udbetaling af godtgørelse vil dog først kunne finde sted, når lærlingen (eleven) har været beskæftiget på den pågældende virksomhed i et halvt år."

Om baggrunden for forslaget hedder det i de ledsagende bemærkninger :

„Arbejdsløsheden er en særlig hård belastning for de unge, der direkte fra skolegang eller militærtjeneste går ud i arbejdsløshed. Intet samfund kan være tjent med, at et stort antal unge starter deres voksentilværelse på denne måde, og ungdomsarbejdsløshedsproblemet gør det derfor naturligt, at der anvendes utraditionelle midler. Alle kræfter bør sættes ind for at undgå, at tusinder af unge forlader deres uddannelse blot for at være henvist til at leve af offentlig hjælp. En sådan start på livet overvindes kun vanskeligt, og samfundet må derfor prioritere bekæmpelsen af ungdommens ledighed forud for den almindelige arbejdsløshedsbekæmpelse.

Det er afgørende, at de tilbud, de unge får, er meningsfyldte. Aktiviteterne bør give de unge erhvervserfaring, som de kan udøve på naturlig måde i et normalt arbejde. Derfor bør der først og fremmest gøres noget ekstraordinært for at få flere udbud af lærlinge- og elevpladser. Tilbudet bør også gælde EFG-elever, der har gennemgået basisåret. Selv om man kan opleve ledige pladser af denne art, der ikke umiddelbart besættes, må en aktion som den her foreslåede forudses at få betydelige beskæftigelsesfremmende virkninger. Den psykologiske virkning vil også medføre, at unge i højere grad får øje for de udbudte arbejdspladser og interesse for en erhvervsbetonet uddannelse. Mange virksomheder må i dag af økonomiske grunde afstå fra at udbyde lærepladser.

Folketinget har allerede bevilget betydelige midler til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden, men ofte har der været tale om støtte, der ikke i tilstrækkelig grad retter sig imod normalt erhvervsarbejde. De bevilgede midler til ungdomsarbejdsløshedens bekæmpelse og de midler, der yderligere stilles til rådighed, må i højere grad indrettes på at fremme den erhvervsmæssige ansættelse under praktisk uddannelse. Vedrørende de finansielle virkninger bemærkes, at de vil blive formindsket med de beløb, der spares i understøttelse og sociale ydelser, og forslagsstillerne foretrækker at yde støtten til arbejdsopgaver fremfor til understøttelse m. v.

Forslagsstillerne er opmærksomme på, at ordningen bør være midlertidig og bortfalde under mere normale beskæftigelsesforhold.

HKs ungdom foreslår i et debatoplæg en støtte på fem kroner i timen til mestre, der antager lærlinge i den kommende tid. Såvel ordningens område, dens kontante støtte som dens varighed kan drøftes nærmere i udvalget, hvor det også kan undersøges, om ordningen kan udvides til at gælde andre lønmodtagerforhold, eventuelt kun sådanne, hvor der er en form for uddannelse knyttet til ansættelsen.

I Norge gives et engangstilskud på henholdsvis 2.500 og 4.000 kr. til mestre, der ansætter lærlinge med eller uden foregående værkstedsskole.

I Sverige har 12.000 unge arbejdssøgende nydt godt af en ordning, der indebærer fem kroner i timen til firmaer, som ansætter unge.

I England udbetaler staten i 26 uger et tilskud på fem pund pr. uge (i alt ca. 1.600 kr.) til arbejdsgivere, som antager unge under 20 år, der er udskrevet fra skolen.

I Frankrig udbetales indtil 500 fr.s (700 kr.) til arbejdsgivere, der ansætter unge under 25 år, som kommer direkte fra militærtjenesten. Der er endvidere etableret særlige uddannelseskontrakter mellem staten og erhvervslivet til gavn for unge, der ønsker erhvervsmæssig beskæftigelse med uddannelse."

Ved 1. behandling tog undervisningsministeren afstand fra forslaget, idet hun udtrykte frygt for, at et egentligt statstilskud til arbejdsgivere, der ansætter lærlinge og elever, alene ville komme til at virke som et maskeret tilskud til virksomheder, der alligevel ville ansætte lærlinge eller elever, uden at det ville få væsentlig flere lære- og praktikpladser frem. Hun fandt desuden, at forslaget ville være meget bekosteligt at gennemføre, hvis det overhovedet skulle have nogen virkning. Hun var endvidere betænkelig ved forslaget, fordi det var vanskeligt at administrere, og ikke mindst fordi det greb ind i de overenskomstmæssigt fastsatte lønninger. Også ordførerne fra S, SF, DKP og VS afviste forslaget, medens Erilc Bauer (CD) så med megen sympati herpå. De øvrige ordførere tog ikke direkte stilling til det foreliggende forslag, som de dog tilsyneladende var villige til at drøfte nærmere i sammenhæng med andre forslag til bekæmpelse af såvel arbejdsløsheden i almindelighed som specielt ungdomsarbejdsløsheden. Især ordførerne fra V og RV efterlyste i denne forbindelse det bebudede udspil fra regeringen om bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløsheden.

Udvalget afgav ikke betænkning over forslaget til folketingsbeslutning.