B 7 Forslag til folketingsbeslutning om statstilskud til oprettelse af vikarordninger inden for håndværk, handel m.v.

Samling: 1975-76
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.

Som det fremgår af titlen, tilsigter forslaget, at der skabes hjemmel til at yde statstilskud til etablering af vikarordninger inden for byerhvervene, på samme måde som inden for jordbruget. Ordningen skulle i følge bemærkningerne etableres inden for de givne bevillingsmæssige rammer.

Ved 1. behandling blev forslaget afvist af ordførerne for S, FP, SF og DKP, mens ordførerne for RV, KF, KrF og CD stillede sig positive over for forslaget.

Erhvervsudvalget, hvortil forslaget henvistes, afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Inge Fischer Møller (S), Svend Erik Hovmand (V), Leif Glensgård (FP), Ingomar Petersen (RV), Henning Philipsen (SF), Inger Stilling Pedersen (KrF), Erik Haunstrup Clemmensen (KF), Kaj Hansen (DKP) og Christian Arnfast (CD)