B 68 Forslag til folketingsbeslutning om sikring af dansk skibsværftsindustri.

Af: Ole Olsen (SF) , Poul Dam (SF) , Jens Maigaard (SF) og Sigurd Ømann (SF)
Samling: 1975-76
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Forslaget havde følgende indhold:

„Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte forslag om ændring af afskrivningsloven, således at forskudsafskrivninger efter den 1. marts 1976 alene kan foretages vedrørende skibe, der kontraheres på danske værfter, og således at henlæggelser til investeringsfond ligeledes kun kan frigives til investering i skibe, hvis der er tale om danske nybygninger."

Ifølge de ledsagende bemærkninger havde forslaget følgende hovedformål:

1. I den nuværende krise at sikre beskæftigelsen på danske værfter ved at motivere danske redere til at bygge dansk og

2. at bevare for fremtiden det industrielle potentiel og den know-how, der er samlet sammen i den danske skibsbygningsindustri fra lærling til direktion.

Ved 1. behandling tog ministeren for slcatter og afgifter afstand fra forslaget, idet han fandt, at en sådan ordning ville skade vore bestræbelser på at få afviklet udenlandske støtteordninger på værftsområdet, og den ville derved skade vore muligheder for at øge salget af danske skibe til udlandet.
Partiernes ordførere
Mogens Camre (S), J. E. Foged (V), Palle Hölge (FP), Bernhard Baunsgaard (RV), Poul H. Møller (KrF), Ib Stetter (KF), Jørgen Jensen (DKP) og Preben Wilhjelm (VS)