B 58 Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af merværdiafgiften på fødevarer og medicin.

Af: Knud Jespersen (DKP) og Villy Fuglsang (DKP)
Samling: 1975-76
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende indhold:

„Folketinget opfordrer regeringen til snarest at fremsætte lovforslag om afskaffelse af merværdiafgiften på fødevarer og medicin."

Forslaget var en genfremsættelse af et af Danmarks kommunistiske parti i folketingsåret 1974-75 fremsat forslag (se Folketingsårbog 1974-75, side 675). Det blev ved 1. behandling afvist af ministeren for skatter og afgifter.
Partiernes ordførere
Ove Hansen (S), Peter Brixtofte (V), Kirsten Jacobsen (FP), Per Gudme (RV), Sigurd Ømann (SF), Hagen Hagensen (KF), Knud Jespersen (DKP) og Preben Wilhjelm (VS)