B 56 Forslag til folketingsbeslutning om efterløn.

Samling: 1975-76
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til socialudvalget.

Forslaget havde følgende ordlyd:

"Folketinget opfordrer regeringen til at foretage sådanne

ændringer i pensionslovgivningen, at

1) alle personer, der er mellem 60 og 67 år, får ret til at forlade arbejdslivet og vælge at modtage en efterløn, der svarer til den aktuelle understøttelsessats for det område, de forlader,

2) personer, der ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse, kan modtage et efterlønsbeløb, der svarer til arbejdsløshedsunderstøttelse for en ufaglært arbejder i hovedstadsområdet,

3) personer, der ønsker at bevare en del af deres arbejde for at kunne få en gradvis afgang fra arbejdslivet, skal have mulighed for at sammensætte deres indkomst af delvis arbejdsløn og delvis efterløn,

4) personer mellem 55 og 60 år kan få tilkendt efterløn efter ovenstående principper, såfremt det af lægelige eller sociale grunde skønnes begrundet, at de ønsker at forlade arbejdslivet."

Ifølge bemærkningerne blev forslaget fremsat under indtryk af den store arbejdsløshed, og samtidig med at hjælpe den i forslaget nævnte gruppe mennesker vil forslaget betyde en afhjælpning af den store ungdomsarbejdsløshed.

Ved 1. behandling fik forslaget tilslutning fra DKP og VS, mens det blev afvist af de øvrige partiers ordførere.

Socialudvalget, hvortil forslaget henvistes, afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Kr. Albertsen (S), Bertel Haarder (V), Frede Tandrup Jensen (FP), Gunner Baunsgaard (RV), Kristine Heltberg (SF), Karen Thurøe Hansen (KF), Inger Stilling Pedersen (KrF), Hanne Reintoft (DKP) og Steen Folke (VS)