Efter 1. behandling henvist til udenrigsudvalget.

Ved folketingsbeslutningen meddeler folketinget sit samtykke til Danmarks ratifikation af aftalen af 4. december 1975 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om etablering af Den nordiske Investeringsbank.

Af bemærkningerne til forslaget fremgår bl.a. følgende:

„De nordiske statsministre vedtog under deres møde i Oslo den 31. januar 1975, at der snarest muligt skulle udarbejdes et forslag om oprettelsen af en Nordisk Investeringsbank, som kunne blive et værdifuldt supplement til eksisterende kreditinstitutioner ved finansiering af investeringsprojekter og eksport af nordisk interesse.

Ministerrådet (samarbejdsministrene) besluttede den 14. februar 1975, at en særlig arbejdsgruppe skulle udarbejde forslag til aftale om oprettelse af banken og til dennes vedtægter, og Ministerrådet vedtog i store træk arbejdsgruppens rapport af 20. maj 1975 med forslag til aftale og vedtægter under sit møde den 19. juni 1975.

Beslutningen om at etablere Nordisk Investeringsbank blev truffet i form af et forslag til Nordisk Råd. Det skete i henhold til art. 46 (tidligere art. 41) i Helsingfors-aftalen, hvorefter alle forslag af større vigtighed bør forelægges Nordisk Råd til udtalelse. Ministerrådet fandt det også ønskeligt derved at sikre en så åben debat som muligt på nordisk plan forud for den nationale parlamentsbehandling, ikke mindst fordi tilsvarende forslag om en Nordisk Investeringsbank tidligere har været drøftet mellem de nordiske regeringer og i Nordisk Råd.

Bankens formål bliver at give lån og stille garantier på bankmæssige vilkår og i overensstemmelse med samfundsøkonomiske hensyn med henblik på gennemførelse af investeringsprojekter og eksport af nordisk interesse.

Banken får ifølge aftalen en grundfond på 400 millioner SDR (special drawing rights) svarende til ca. 2,9 milliarder kr., hvoraf Sverige indskyder 45 pct., Danmark 22 pct., Finland og Norge hver 16 pct. og Island 1 pct. Herudover får banken adgang til at optage lån på det internationale kreditmarked, og den vil kunne udlåne 250 pct. af grundfonden eller i alt ca. 7.2 milliarder kr.

Den danske stat vil således skulle tegne sig for 88 millioner SDR, hvoraf en fjerdedel skal stilles til rådighed for banken i tre lige store dele, henholdsvis 2, 14 og 26 måneder efter aftalens ikrafttrædelse. Den resterende del af den tegnede kapital kræves indbetalt i det omfang, bestyrelsen finder det nødvendigt for at imødegå bankens forpligtelser. De finansielle forpligtelser for Danmarks vedkommende vil således i første række andrage 158 mill. kr., hvoraf den første trediedel, eller 52,7 mill. kr., forventes at skulle stilles til rådighed for banken i finansåret 1976-77, hvorefter den næste trediedel, ligeledes 52,7 mill. kr., bør være til disposition i finansåret 1977-78 og den sidste trediedel (52,7 mill. kr.) i 1978-79. Ovennævnte beløb skal kun indbetales til Nordisk Investeringsbank i det omfang, det ønskes af bankens ledelse.

Der skal ifølge aftalen om Nordisk Investeringsbank, hvis hovedsæde bliver i Helsingfors, ikke ydes Bankens personale særlige rettigheder, f. eks. i form af skatte- eller afgiftsfrihed.

Aftalen og vedtægterne træder i kraft, så snart Nordisk Ministerråd træffer beslutning herom, efter at samtlige kontraherende staters ratifikationsdokumenter er deponeret."

Forslaget fik ikke ubetinget tilslutning i folketinget, idet der navnlig fra fremskridtspartiets og det konservative folkepartis side blev fremført en skarp kritik dels af behandlingen i Nordisk Råd og folketingets manglende indflydelse forud for denne behandling og forud for afgørelsen i Nordisk Ministerråd, dels af forslagets reelle indhold. Dele af venstre tilsluttede sig kritikken.

Under forslagets 1. behandling fremsatte Kirsten Jacobsen (FP) følgende forslag om motiveret dagsorden:

„Idet folketinget fastslår, at folketinget — eventuelt gennem udvalgsbehandling — fremtidig skal have lejlighed til at tage stilling i de sager, der i Nordisk Ministerråd ønskes fremmet til afgørelse som i den foreliggende sag om Den nordiske Investeringsbank, fortsætter tinget behandlingen af sagen."

Dette forslag forkastedes med 119 stemmer mod 33 (FP, KF og VS).

I den af udenrigsudvalget afgivne betænkning kom kritikken til udtryk i en række mindretalsudtalelser, som navnlig beskæftigede sig med bankens konkurrencemæssige stilling over for det bestående kapitalmarked.

Under forslagets 2. behandling fremsatte Stetter (KF) følgende forslag om motiveret dagsorden:

„Folketinget forudsætter, at Nordisk Investeringsbank ikke skal konkurrere med de nuværende erhvervsbanker, og at banken først bør arbejde, hvor erhvervsbankerne ikke er i stand til at klare projekterne.

Folketinget fortsætter hermed behandlingen af forslaget." Dette forslag vedtoges med 131 stemmer mod 15 (SF, DKP og VS).

Herefter fandt Stetter (KF), at man havde fået ændret et princip, som var af afgørende betydning. Banken kunne ikke efter dette forslags vedtagelse på noget tidspunkt konkurrere med de private danske forretningsbanker. Arbejdet i Den nordiske Investeringsbank skulle herefter ske i samarbejde med disse banker og som et supplement til deres virksomhed. Det konservative folkeparti kunne herefter stemme for forslaget.

Forslaget vedtoges ved 2. (sidste ) behandling med 113 stemmer mod 31 (FP og 7 V); 4 medlemmer (VS) stemte hverken for eller imod.