B 47 Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lignlngsloven. (Reglerne vedr. tofamilieshuse).

Af: Erhard Jakobsen (CD) , René Brusvang (CD) og Jes Schmidt (CD)
Samling: 1975-76
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Forslaget havde følgende indhold:

„Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte forslag til ændring af ligningsloven for så vidt angår tofamilieshuse med henblik på lempelse i ansættelse af lejeværdi og en forhøjelse af det ansatte standardfradrag for forbedringer."

I de ledsagende bemærkninger anførtes bl. a.:

„Centrum-demokraterne finder, at tofamilieshuset ved de nye boliglove er kommet i en alvorlig klemme, idet ejeren er blevet tvunget ind i systemet med den omkostningsbestemte lejeberegning. For såvel lejers bolig som for egen skal der til genopretning, udvendig vedligeholdelse og i de fleste tilfælde også for indvendig vedligeholdelse hensættes betydelige beløb, der kan andrage op til 1/3 af begge lejligheders lejeindtægt.

De nævnte beløb indgår i den samlede husleje med den virkning, at ejeren bebyrdes med en stærkt stigende indkomst, hvorfra der kun kan trækkes ejendomsskatter og standardfradraget."

Ved 1. behandling kunne ministeren for skatter og afgifter til en vis grad give forslagsstillerne medhold i, at der for tofamilieshusenes vedkommende godt kan tales om en vis uoverenstemmelse mellem reglerne på indtægtssiden og på udgiftssiden, og han fandt, at der her var et område, som han var parat til at drøfte.

Forslaget fremsattes sammen med forslag til folketingsbeslutning om ændring af ligningsloven (Beregning af lejeværdi for fritidshuse) af samme forslagsstillere (se B. II. nr. 47) og blev ved 1. behandling behandlet sammen med dette og følgende forslag: forslag til lov om ændring af ligningsloven (Forhøjelse af standardfradrag for parcelhuse, indførelse af standardfradrag for ejerlejligheder (af Jes Schmidt m.fl.) (se A. II. nr. 81), forslag til folketingsbeslutning om ændring af ligningsloven (Lejeværdiregler m.v.) (af Jens Foged m.fl.) (se B. II. nr. 45) og forslag til folketingsbeslutning om ændring af ligningsloven (Lejeværdiregler m.v. for fritidshuse) (af Jens Foged m.fl.) (se B. II. nr. 44).
Partiernes ordførere
Ove Hansen (S), Henning Christophersen (V), J. E. Foged (V), Kirsten Jacobsen (FP), Per Gudme (RV), Sigurd Ømann (SF), Poul Schlüter (KF), Arne Bjerregaard (KrF), Kaj Hansen (DKP) og Preben Wilhjelm (VS)