B 3 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod opdeling af ejendomme i anpartslejligheder.

Af: Kaj Hansen (DKP) , Villy Fuglsang (DKP) , Jørgen Jensen (DKP) , Knud Jespersen (DKP) , Freddy Madsen (DKP) , Ib Nørlund (DKP) og Hanne Reintoft (DKP)
Samling: 1975-76
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

Forslaget havde følgende indhold:

„Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag om indførelse af et forbud mod opdeling af ejendomme i anpartslejligheder."

Om baggrunden for forslaget fremhævede forslagsstillerne bl.a. i de ledsagende bemærkninger, at der var skabt usikkerhed omkring forbudet mod opdeling af ældre ejendomme i ejerlejligheder (før 1. juli 1966) ved de kendelser, der var afsagt af underret og landsret vedrørende tinglysning af anpartsskøder.

Under behandlingen af forslaget blev det af boligministeren den 23. oktober 1975 fremsatte forslag til lov om boligfællesskaber berørt (se herom A. I. nr. 6).

Forslaget blev iøvrigt behandlet sammen med forslag til folketingsbeslutning om adgang til indførelse af andelslejligheder i det almennyttige byggeri (se nærmest foranstående sag).

Boligudvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Henning Jensen (S), Peter Brixtofte (V), Kirsten Jacobsen (FP), Ingomar Petersen (RV), Sigurd Ømann (SF), Ritta Ahm (KrF), Poul Schlüter (KF), Kaj Hansen (DKP), Christian Arnfast (CD) og Preben Wilhjelm (VS)