B 25 Forslag til folketingsbeslutning om en fælles arbejdsløshedskasse for alle.

Samling: 1975-76
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning havde.følgende ordlyd:

„Folketinget opfordrer regeringen til i nærværende folketingssamling at fremsætte forslag om oprettelse af en fælles statsanerkendt arbejdsløshedskasse for alle."

Om baggrunden for forslaget hed det i de ledsagende bemærkninger:

„På en række områder i samfundslivet er der gennem de senere årtier skabt fælles og lige retstilstand for alle. Dette gælder således i vidt omfang for skolevæsen, sygehusvæsen samt socialvæsen, senest ved vedtagelsen af den sociale bistandslov.

Cemtrum-demokraterne er enige i den målsætning, som lovgivningen på de nævnte områder er udtryk for. Derfor er det også urimeligt, at visse samfundsgrupper, først og fremmest de selvstændige erhvervsdrivende, ikke har adgang til at blive medlem af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse og derved er meget ringere stillet end arbejdstagerne i almindelighed. Dette er så meget desto mere grelt, som de selvstændige erhvervsdrivende og visse andre grupper, der heller ikke har adgang til medlemskab af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse, gennem deres skattebetalinger er med til at finansiere udgifterne ved de øvrige samfundsgruppers arbejdsløshedskasser.

Selvfølgelig gælder det almindelige sociale sikkerhedsnet, dvs. adgangen til socialkontoret, også for de erhvervsdrivende. Udbetaling af sådan offentlig socialhjælp vil imidlertid ofte være betinget af, at den erhvervsdrivende først bruger en evt. formue eller realiserer andre formuegoder, biler m.v.

Men den erhvervsdrivende, som har indset nødvendigheden af at lukke en bestemt forretning, som udviklingen har gjort urentabel, har netop brug for at kunne bevare en eventuel kontant formue og andre formuegoder intakt, hvis han overhovedet skal have mulighed for at. starte på ny i en anden branche.

Centrum-demokraterne er opmærksomme på, at andre partier har arbejdet med tilsvarende planer. Centrum-demokraterne er derfor også i det væsentlige enige i det mere specielle forslag, som det radikale venstre har fremsat som forslag nr. VI. Centrum-demokraterne finder imidlertid, at det vil være rigtigst, om der blev gennemført en generel ordning med fælles arbejdsløshedskasse for alle.

Centrum-demokraterne er opmærksomme på de særlige forhold, der gør sig gældende for tjenestemændene. Visse tjenestemandsgrupper har således ordninger, der er langt fordelagtigere end medlemskab af deres sædvanlige arbejdsløshedskasse. Det er ikke formålet med nærværende forslag at gøre indgreb i velerhvervede rettigheder, men hele denne problemstilling må nærmere overvejes under udvalgsarbejdet."

Forslaget blev ved 1. behandling, hvor det behandledes sammen med forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende m.fl. (se B. II. nr. 5), afvist af såvel arbejdsministeren som ordførerne fra S, SF, DKP og VS, medens ordførerne fra V, FP, KF og i mindre grad RV syntes velvilligt stemt over for principperne i forslaget. Aksel Knudsen (KrF) tog ikke stilling til forslaget ved 1. behandling.

Udvalget afgav ikke betænlming over forslaget.
Partiernes ordførere
Inge Fischer Møller (S), Johan Philipsen (V), Hans Bach (FP), Ingomar Petersen (RV), Gert Petersen (SF), Aksel Knudsen (KrF), Erik Ninn-Hansen (KF), Jørgen Jensen (DKP), Svend Tønnesen (CD) og Kurt Hansen (VS)