B 15 Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af folketingsmedlemmers adgang til at oppebære aflønning som tjenestemænd m.v. samtidig med folketingsvederlag.

Samling: 1975-76
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1. behandling henvist til udvalget for forretningsordenen.

Forslaget til folketingsbeslutning var en genfremsættelse af et i 2. samling 1974-75 fremsat forslag, se Folketingsårbogen 1974-75, side 712. Forslaget tilsigtede bl. a. at gennemføre, at tjenestemænd under fravær fra tjenesten som følge af varetagelse af bl. a. hverv som medlem af folketinget ikke kunne oppebære løn samtidig med, at de modtog vederlag som medlem af folketinget.

Ved 1. behandling henvistes i det store og hele til forhandlingerne i samlingen 1974-75.

I udvalgets betænkning indstiller flertallet (udvalget undtagen fremskridtspartiets medlemmer) forslaget til forkastelse, fordi det vil virke urimeligt overfor de medlemmer, som er i stand til samtidigt at passe folketingshvervet og deres tjenstlige hverv. Flertallet finder endvidere, at den gældende ordning har virket rimelig, og at en eventuel revision bør begynde med drøftelser mellem præsidiet, partierne og finansministeriet.

Ved 3. behandling forkastedes forslaget med 116 stemmer mod 21 (FP), 2 medlemmer (Bertel Haarder (V) og Erik Bauer (CD)) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Karl Johan Mortensen (S), Nathalie Lind (V), Steffen Kjærulff-Schmidt (FP), Kristen Poulsgaard (FP), Gunner Baunsgaard (RV), Poul Dam (SF), Christian Christensen (KrF), Erik Ninn-Hansen (KF) og Jørgen Jensen (DKP)