Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

„Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte forslag til lov om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 473 af 17. september 1975, efter følgende retningslinjer:

1. § 51 ændres således, at dagpenge til det enkelte medlem højst kan udbetales med et beløb, der svarer til medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste og beløb, hvormed arbejdsfortjenesten inden for vedkommende fag senere er ændret i henhold til registreret nyudvikling, at dagpengesatsen ikke kan være mindre end fagets mindstebetaling, og at der opspares feriepenge i henhold til udbetalte dagpenge.

2. § 54 ændres således, at 180 dages reglen ophæves.

3. § 55 ændres således, at 26 ugers reglen ophæves.

4. § 64 ændres således, at 78 dages begrænsningen bortfalder for pensionister, der er til rådighed for arbejdsmarkedet."

Om baggrunden for forslaget hed det i de ledsagende bemærkninger:

„På baggrund af den stigende ledighed er opstået en række alvorlige problemer, som hurtigst muligt må løses.

Til nyuddannede kan dagpenge inden for det første år efter uddannelsens afslutning højst udbetales med et beløb, som sammenlagt svarer til 180 dage. For andre lønmodtagere kræves, at de sammenlagt har haft arbejde i mindst 26 uger inden for de sidste tre år.

Til pensionister, der er til rådighed for arbejdsmarkedet, kan dagpenge i løbet af 12 måneder i træk ikke udbetales med beløb, som sammenlagt svarer til dagpenge for mere end 78 dage. Den kapitalistiske krise har skabt et stort antal uforskyldt ledige, som tillige rammes af disse hårde regler. De mennesker, som går ledige i længere tid, må sikres uddannelse og arbejde igen, men indtil det sker, skal de have dagpenge som alle andre."

Ved 1. behandling, hvor forslaget behandledes sammen med forslag til lov om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (se A. II. nr. 23), henviste arbejdsministeren i hovedsagen til arbejdet i det af ham nedsatte udvalg om arbejdsløshedsforsikringen. Forslaget blev i overvejende grad afvist af de øvrige partiers ordførere med undtagelse af ordførerne fra SF og VS.

Udvalget afgav ikke betænkning over forslaget. For så vidt angår udvalgets arbejde med den af forslaget omhandlede problematik, kan dog henvises til årbogens omtale af lov om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforslciring m.v. (Arbejdsløshedsforsikring for selvstændige erhvervsdrivende, nyuddannedes dagpengeret, dagpengeydelsens varighed, ferie m.v.) (se A. 1. nr. 4).