Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling. Loven omfatter i første række de ændringer i den kommunale styrelseslov, der er nødvendige til gennemførelse af et nyt budget- og regnskabssystem, for kommuner og amtskommuner. De vigtigste ændringer kan kort gengives således:

1. Det kommunale regnskabsår bliver lagt om fra at følge finansåret til at følge kalenderåret.

2. Det gøres til en pligt for kommuner og amtskommuner at udarbejde flerårige budgetoverslag.

3. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om specifikationen af de poster på årsbudgettet, hvortil kommunalbestyrelsen ved årsbudgettets endelige vedtagelse skal tage bevillingsmæssig stilling. Disse poster på årsbudgettet afgiver den bindende regel for næste års kommunale forvaltning.

4. Den hidtil gældende mindstefrist på 2 uger mellem kommunalbestyrelsens 1. og 2. behandling af forslaget til årsbudget forlænges med en uge for at sikre kommunalbestyrelsens medlemmer et rimeligt tidsrum til at gennemarbejde forslaget til årsbudget og flerårige budgetoverslag.

Om baggrunden for lovforslaget udtalte indenrigsministeren i sin fremsættelsestale:

„Overvejelserne om et nyt kommunalt budget- og regnskabssystem blev indledt i 1968, da resultatet af den nye kommunale inddeling begyndte at aftegne sig, og da den kommunale styrelseslov, der medførte en ligestilling i styrelsesmæssig henseende af samtlige kommuner, var vedtaget.

Det viste sig imidlertid bl. a. af tidsmæssige årsager ikke muligt at gennemføre en reform af budget- og regnskabssystemet allerede pr. 1. april 1970 samtidig med gennemførelsen af inddelingsreformen og byrdefordelingsreformens 1. etape. Desuden ville indførelsen af et nyt budget- og regnskabssystem i høj grad have forøget det administrative arbejde, der i forvejen var påført kommunerne ved kildeskattesystemets indførelse pr. 1. januar 1970.

Indenrigsministeriet nedsatte herefter den 26. maj 1970 et udvalg med den opgave at udarbejde forslag til et nyt og mere tidssvarende budget- og regnskabssystem fælles for kommuner og amtskommuner. Udvalgets forslag om udformningen af et sådant system foreligger nu i en betænkning af 15. juli 1974. Udvalget foreslår heri bl. a., at årsbudgettet fremtidig udformes som et totalbudget omfattende drifts-, anlægs- og kapitalposter, og at det gøres til en pligt for kommuner og amtskommuner at udarbejde flerårige budgetoverslag i lighed med de statslige budgetoverslag. En gennemførelse af udvalgets forslag vil endvidere på forskellige punkter betyde en forenkling i forhold til de nu anvendte budget- og regnskabssystemer, især for så vidt angår statusopstillingen.

De foreslåede ændringer vil dels gøre budgettet til et bedre styringsinstrument i kommunernes egen planlægning, dels kunne medvirke til at fremme budgetsamarbejdet mellem staten og kommunerne."

Ved 1. behandling fik lovforslaget en overvejende velvillig modtagelse fra alle sider, og i udvalgets betænkning indstillede et enigt udvalg lovforslaget til vedtagelse med 2 af indenrigsministeren stillede ændringsforslag. Efter det første erstattes lovforslagets bestemmelse om, at kommunens regnskabsår fastsættes af indenrigsministeren med bestemmelsen om, at kommunens regnskabsår løber fra den 1. januar til den 31. december, jfr. nr. 1 ovenfor. Om baggrunden for dette ændringsforslag hedder det i de ledsagende bemærkninger:

„Ændringsforslagets fremsættelse skyldes, at en omlægning af det kommunale regnskabsår til kalenderåret nødvendiggør ændringer af en række lovbestemmelser under såvel indenrigsministeriets som andre ministeriers forretningsområder. Disse ændringer vil blive indarbejdet i et samlet lovforslag, der om kort tid kan ventes fremsat af indenrigsministeren. Forudsætningen for, at de pågældende konsekvensændringer kan gennemføres, er imidlertid, at der på forhånd er konstateret et flertal i folketinget for, at det kommunale regnskabsår flyttes fra finansåret til kalenderåret. Endvidere må det af lovtekniske grunde anses for mest hensigtsmæssigt, at omlægningen af regnskabsåret — der har konsekvenser for en række forskellige lovbestemmelser — sker direkte ved lov og ikke ved en ministeriel bekendtgørelse, der udfærdiges med hjemmel i lov."

For så vidt angår det omtalte samlede lovforslag henvises der til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser som følge af omlægningen af det kommunale regnskabsår til kalenderåret (se 2. samling, A. I. nr 61).

I det andet af indenrigsministeren stillede ændringsforslag gives der indenrigsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler for gennemførelsen af omlægningen af det kommunale regnskabsår fra finansåret til kalenderåret.

Efter at de af indenrigsministeren stillede ændringsforslag var blevet vedtaget ved 2. behandling uden afstemning, blev lovforslaget henvist til fornyet udvalgsbehandling, og i den af udvalget afgivne tillægsbetænkning stillede udvalget et af indenrigsministeren tiltrådt ændringsforslag, hvorefter den gældende mindstefrist på 2 uger mellem kommunalbestyrelsens 1. og 2. behandling af forslaget til årsbudget blev foreslået forlænget med en uge for at sikre kommunalbestyrelsens medlemmer et rimeligt tidsrum til at gennemarbejde forslaget til årsbudget og flerårige budgetoverslag, jfr. nr. 4 ovenfor.

Efter at sidstnævnte ændringsforslag var blevet vedtaget uden afstemning, vedtoges lovforslaget ved 3. behandling enstemmigt med 125 stemmer.