Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.

Med loven, hvis ikrafttræden fastsættes af indenrigsministeren, etableres lovgrundlaget for en ændret ledelsesstruktur for statens seruminstitut, hvorefter instituttets ledelse varetages af en direktion, bestående af en faglig direktør og en administrativ direktør. Der nedsættes endvidere et tilsynsråd for instituttet bestående af medicinaldirektøren som formand samt 2 medlemmer udpeget af indenrigsministeren, det ene efter indstilling fra sundhedsstyrelsen.

I sin fremsættelsestale redegjorde indenrigsministeren for den stærke udvikling, instituttet havde været genstand for. Denne udvikling havde medført dels et påtrængende behov for at styrke den interne faglige koordination af arbejdet i instituttets mange afdelinger, hvilket nødvendiggjorde, at det eksisterende enedirektørembede, der hidtil havde været besat med en læge, fritoges for det administrative arbejde, dels en kraftig forøgelse af det administrative arbejde. Det hedder videre i ministerens fremsættelsestale:

„Omfanget af dette administrative arbejde samt de fortsat øgede krav til en rationel og økonomisk styring af instituttet sammenholdt med behovet for at frigøre det nuværende direktørembede for administrative funktioner har gjort det naturligt at søge den i dag eksisterende særlige tilsynsordning med instituttet omdannet til en egentlig administrativ direktørstilling. Den eksisterende tilsynsførende institution, der hidtil har været beklædt af et medlem af folketinget, vil samtidig blive nedlagt.

Det i lovforslaget indeholdte forslag om at etablere et tilsynsråd bestående af repræsentanter for sundhedsstyrelsen og indenrigsministeriet skal, som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, ses som et ønske om at udbygge kontakten mellem sundhedsstyrelsen og seruminstituttet med henblik på i videre omfang end hidtil at inddrage instituttet i sundhedsstyrelsens virksomhed i overensstemmelse med instituttets centrale placering i det samlede sundhedsvæsen og samtidig sikre indenrigsministeriet en bedre indsigt i de administrative og økonomiske forhold på instituttet.

Den foreslåede ændring af instituttets ledelsesstruktur, der er udformet med administrationsdepartementets og sundhedsstyrelsens medvirken, tilstræber alene en ajourføring og en styrkelse af instituttets ledelse, og der er ikke hermed tilsigtet nogen ændring af seruminstituttets nuværende virksomhedsområde.

Ændringen af instituttets ledelsesstruktur vil ikke medføre merudgifter for staten, idet det i forbindelse med naturlige afgange — på grund af alder — fra overordnede stillinger vil blive sikret, at den foreslåede udvidelse af ledelsen vil blive holdt inden for det godkendte antal stillinger på instituttet og uden en forøgelse af lønningsudgifterne."

Ved 1. behandling fik lovforslaget en overvejende velvillig modtagelse, om end adskillige af ordførerne udtrykte skepsis med hensyn til hensigtsmæssigheden af den foreslåede etablering af et direktorat bestående af 2 direktører, især på grund af de muligheder for kompetencestridigheder mellem de 2 direktører, der måtte antages at foreligge.

Under udvalgsarbejdet beskæftigede kommunaludvalget sig bl. a. med spørgsmålet om åremålsansættelse, for så vidt angår de 2 direktørstillinger ved instituttet. Det hedder herom i den af udvalget afgivne betænkning:

„Der er i udvalget enighed om det ønskelige i, at de 2 direktører ved instituttet ansættes på åremål, og indenrigsministeren har på denne baggrund under et samråd givet tilsagn om nærmere at ville overveje denne ansættelsesform."

Også instituttets virksomhed i almindelighed blev medinddraget under udvalgsarbejdet. Det hedder herom i udvalgets betænkning:

„Udvalget har endvidere drøftet seruminstituttets omfattende virksomhed. Det er udvalgets opfattelse, at den interne faglige og administrative virksomhed skal styrkes. Ministeren har over for udvalget oplyst, at han, så snart loven er vedtaget, vil lade seruminstituttets virksomhed undersøge med henblik på en nødvendig rationalisering og omstrukturering. En prioritering af opgaverne vil være af betydning for den fremtidige planlægning, herunder også udvidelsen af de klinisk-mikrobiologiske afdelingers antal.

Udvalget har under lovforslagets behandling modtaget oplysning om forskellige dele af seruminstituttets virksomhed, som udvalget opmærksomt vil følge. Udvalget bemærker, at et nært samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen må tillægges stor betydning."

Endvidere gav spørgsmålet om antallet af direktører ved instituttet anledning til 1 ændringsforslag og 1 underændringsforslag i betænkningen. Et mindretal (V og KrF) foreslog således, at instituttets ledelse skulle varetages af én direktør, idet man henviste til den almindelige enighed om, at ledelsesstrukturen på seruminstituttet i det hele taget burde tages op til revision. Det måtte derfor være rigtigst på nuværende tidspunkt, at der kun ansattes én direktør, og at denne ansattes på åremål. Et andet mindretal (FP og CD) var enig heri, men fandt det påkrævet (i form af et underændringsforslag) at præcisere, at denne ene direktør burde være en faglig direktør.

I betænkningen indstillede herefter et flertal (socialdemokratiets, det radikale venstres, det konservative folkepartis, socialistisk folkepartis og Danmarks kommunistiske partis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med et af indenrigsministeren stillet ændringsforslag vedrørende lovens ikrafttræden. Det hedder videre i betænkningen:

„Et mindretal (venstres og kristeligt folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af indenrigsministeren samt det af mindretallet stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) er af den opfattelse, at den for statens seruminstitut gældende ordning bør fortsætte uændret. Mindretallet motiverer sin opfattelse med, at et forskningsinstitut bør have en faglig leder. Opgaver af produktionsmæssig karakter, herunder fremstilling af sera, vacciner etc., bør ministeren søge overdraget til medicinalindustrien, hvilket vil give såvel produktionsmæssige som administrative lettelser. Mindretallet indstiller herefter lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Et tredje mindretal (centrum-demokraternes medlem af udvalget) kan ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse og vil undlade at stemme ved 3. behandling."

Efter at de af mindretallene stillede ændringsforslag og underændringsforslag var blevet forkastet og det af indenrigsministeren stillede ændringsforslag var blevet vedtaget ved 2. behandling, vedtoges lovforslaget ved 3. behandling med 101 stemmer mod 23 (FP).