Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.
Hovedsigtet med loven, der trådte i kraft den 1. juni 1975, er at skabe den lovmæssige baggrund for, at en reduktion af de kollektive tuberkuloseundersøgelser samt de i lovgivningen m.v. hidtil fastsatte undersøgelser af enkeltpersoner kan finde sted og erstattes af et selektivt behovsorienteret undersøgelsesprogram af særligt udvalgte befolkningsgrupper, hvor lægevidenskaben har påvist, at risikoen for at få tuberkulose eller risikoen for at smitte andre er særlig stor.
Ved lovens gennemførelse og overgangen til et selektivt undersøgelsesprogram afskaffes navnlig følgende undersøgelser: de årlige rutineundersøgelser af lærere og andet personale ansat på skoler, de årlige røntgenundersøgelser af skolebørn, de årlige rutineundersøgelser af det faste personel ved forsvar og civilforsvar m.v. samt undersøgelserne af de værnepligtige ved hjemsendelsen. Endvidere afskaffes undersøgelserne af lærlinge, og spørgsmålet om, hvorvidt personer, der ansættes eller genansættes i en tjenestemandsstilling, bør tuberkuloseundersøges, gøres afhængigt af den pågældendes arbejdsområde.
Om baggrunden for lovforslaget udtalte indenrigsministeren i sin fremsættelsestale bl. a.:
„Lovforslaget er udarbejdet på baggrund af „Betænkning vedrørende de kollektive tuberkuloseundersøgelser samt de i lovgivningen m. v. fastsatte undersøgelser af enkeltpersoner ved ansættelse". Betænkningen, der er afgivet af et under sundhedsstyrelsen nedsat udvalg, konkluderer, at de nuværende ca. 937.000 årlige tuberkuloseundersøgelser uden sundhedsmæssige konsekvenser vil kunne nedsættes til ca. 269.000 svarende til en reduktion på 70 pct. af det nuværende undersøgelsesomfang. Sundhedsstyrelsen har tiltrådt betænkningens konklusion.
Som det vil fremgå af lovforslagets bemærkninger, har udbyttet af de mange foretagne tuberkuloseundersøgelser i de seneste år været relativt beskedent.
Ved nedbringelsen af antallet af tuberkuloseundersøgelser tilstræbes en bedre anvendelse af de eksisterende ressourcer inden for den samlede sundhedssektor.
Ved gennemførelsen af lovforslaget reduceres de centralt fastsatte krav til det amtskommunale sygehusvæsens virksomhed, hvorved der åbnes mulighed for besparelser i de amtskommunale lungeklinikkers samlede driftsudgifter, der i 1972-73 er anslået til ca. 34 mill. kr., hvoraf de ca. 24 mill. kr. kan henregnes til lønudgifter. Nedsættes antallet af tuberkuloseundersøgelser med de omtalte 70 pct., vil der antagelig kunne spares ca. 14,3 mill. kr. i 1972-prisniveau eller ca. 21 mill. kr. i 1975-prisniveau. Disse besparelser, der i det væsentlige vil hidrøre fra sparede lønudgifter, vil dog ikke kunne opnås med øjeblikkelig virkning, idet man ikke uden videre kan frigøre det berørte personale."
Ved 1. behandling fik lovforslaget en overvejende velvillig modtagelse, og i den af kommunaludvalget afgivne betænkning blev lovforslaget af udvalget indstillet til vedtagelse med et af indenrigsministeren stillet ændringsforslag, der udskød lovens ikrafttræden fra 1. april til 1. juni 1975. Der blev dog i forbindelse hermed afgivet følgende mindretalsudtalelse:
„Et mindretal (Danmarks kommunistiske partis medlem af udvalget) ønsker dog at anføre, at det forudsætter, at der foretages regelmæssige helbredsundersøgelser af dem, der er beskæftiget ved sundhedsfarlig produktion som f. eks. cement-, asbest- og støberivirksomheder."
Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget enstemmigt med 141 stemmer; 9 medlemmer (DKP og VS) tilkendegav dog, at de hverken stemte for eller imod.