L 74 Lov om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m. v.

(Nedsættelse af aldersgrænsen for medlemskab, halvårlige reguleringer af arbejdsløshedsdagpenge, nedsættelse af ventetiden for ret til dagpenge, ophævelse af det særlige arbejdskrav for 22-årige m.v.).

Af: Arbejdsminister Erling Dinesen (S)
Samling: 1974-75 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 236 af 12-06-1975
Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

De vigtigste ændringer som følge af loven, der trådte i kraft den 1. august 1975, kan resumeres således:

1. Aldersgrænsen for ret til nydende medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse nedsættes fra 18 til 17 år.

2. Reguleringen af dagpengenes størrelse foretages fremover for et halvt år ad gangen med virkning fra 1. april og 1. oktober mod hidtil kun én årlig regulering pr. 1. april. Reguleringen pr. 1. oktober 1975 får dog først virkning fra 1. januar 1976.

3. Ventetiden for så vidt angår retten til dagpenge nedsættes som hovedregel fra 12 til 6 måneder. Der sker samtidig en ophævelse af de særlige regler om ventetid m. v., der var indeholdt i den hidtil gældende lovs § 53, stk. 2-4.

4. Nyuddannede får umiddelbart ret til dagpenge i modsætning til den hidtil gældende regel om 1 måneds ventetid.

5. Det hidtil gældende særlige arbejdskrav for medlemmer under 22 år ophæves.

6. Endelig foretages en række ændringei i de hidtil gældende regler om deltidsforsikrede,, bl. a. dels som følge af arbejdstidsnedsættelsen pr. 2. december 1974, dels begrundet i et ønske om at smidiggøre overgangen fra fuldtids- til deltidsforsikring samt dels konsekvensændringer af de ovenfor nævnte ændrede regler om fuld tidsforsikrede.

I forbindelse med sin fremsættelse af lovforslaget, der i sin oprindelige skikkelse helt svarede til det forslag, som medlemmer af socialdemokratiet i november 1974 (se 1. samling, A. II. nr. 90) og januar 1975 (se 2. samling A. II. nr. 15) fremsatte i folketinget, og som byggede på et forslag fra Arbejdsløshedskassernes Samvirke, udtalte arbejdsministeren om baggrunden herfor:

„Som anført i bemærkningerne til lovforslaget er fremsættelsen af lovforslaget begrundet i et ønske fra regeringens side om at medvirke til at bedre de økonomiske forhold for de mange, som er blevet ledige på grund af den alvorlige beskæftigelsessituation, og som derfor er særlig hårdt ramt af det stærkt stigende prisniveau. Regeringen lægger herved vægt på, at det ikke bør være sådan, at en mindre del af befolkningen alene skal bære de økonomiske byrder, som en udefra kommende udvikling påfører landet."

Ved 1. behandling fik lovforslaget tilslutning fra ordførerne fra S samt SF, DKP og VS, der dog gerne havde set yderligere forbedringer i arbejdsløshedsforsikringen gennemført. Fra de øvrige ordførere var der kritiske bemærkninger over for flere af lovforslagets bestemmelser, men der var villighed til at se herpå i udvalget.

Lovforslaget blev i arbejdsmarkedsudvalget behandlet sammen med det af medlemmer af socialistisk folkeparti fremsatte forslag til lov om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (se A. II. nr. 16) samt det af medlemmer af Danmarks kommunistiske parti fremsatte forslag til folketingsbeslutning om sikring af beskæftigelsen og bedre kår for de arbejdsledige (se B. II. nr. 4.)

I den af udvalget afgivne betænkning blev der af arbejdsministeren og en række mindretal stillet ialt 23 ændringsforslag. Om disse og om de afgivne mindretalsudtalelser må henvises til betænkningen.

Uden for betænkningen blev der af Jørgen Jensen (DKP) stillet 3 ændringsforslag.

Efter at de af arbejdsministeren stillede ændringsforslag var blevet vedtaget og de af forskellige mindretal stillede ændringsforslag var blevet forkastet, blev lovforslaget henvist til fornyet udvalgsbehandling.

I den af udvalget afgivne tillægsbetænkning indstillede et flertal (socialdemokratiets, det radikale venstres, socialistisk folkepartis, kristeligt folkepartis og venstresocialisternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med et af arbejdsministeren stillet ændringsforslag af redaktionel karakter. Et mindretal (venstres, fremskridtspartiets og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) kunne tiltræde det af arbejdsministeren stillede ændringsforslag, men indstillede lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 86 stemmer (S, RV, SF, KrF, DKP, CD og VS) mod 63 (V, FP og KF), medens 1 medlem (Rosing) tilkendegav, at han hverken stemte for eller imod.
Partiernes ordførere
Kaj Poulsen (S), Ole Rötzler Møller (V), Johan Philipsen (V), Leif Glensgård (FP), Hans Bach (FP), Henning Philipsen (SF), Ingomar Petersen (RV), Erik Ninn-Hansen (KF), Svend Erik Sørensen (KrF), Jørgen Jensen (DKP), Christian Arnfast (CD) og Kurt Hansen (VS)