Efter 1. behandling henvist til undervisningsudvalget. Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.
Loven er en opfølgning og gennemførelse af folketingets principbeslutning af 30. maj 1969 om en reform af de grundlæggende skoleuddannelser, herunder bl.a. udvidelsen af undervisningspligten fra 7 til 9 år (omtalt side 628 i folketingsårbog 1968-69). Loven har visse fællestræk med det i folketingsåret 1972-73 fremsatte forslag til lov om folkeskolen (folketingsårbog 1972-73 s. 417).
I det følgende skal det skitseres, på hvilke punkter loven principielt adskiller sig fra den hidtil gældende lov.
De vigtigste punkter er a) formålsparagraffen, b) den ændrede struktur og c) de nye afgangsprøver.
Formålsparagraffen har følgende ordlyd:
„§ 2. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at give eleverne mulighed for at tilegne sig kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, som medvirker til den enkelte elevs alsidige udvikling.
Stk. 2. Folkeskolen må i hele sit arbejde søge at skabe sådanne muligheder for oplevelse og selvvirksomhed, at eleven kan øge sin lyst til at lære, udfolde sin fantasi og opøve sin evne til selvstændig vurdering og stillingtagen.
Stk. 3. Folkeskolen forbereder eleverne til medleven og medbestemmelse i et demokratisk samfund og til medansvar for løsningen af fælles opgaver. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed og demokrati."
Den ændrede struktur betyder, at man i princippet bar indført en udelt 9-årig folkeskole med en udelt 10. klasse bygget oven på. En skoleklasse holder således i princippet sammen i hele skoleforløbet. Der kan efter loven ikke foretages nogen opdeling eller udskillelse af eleverne i en klasse på grundlag af deres evner eller standpunkt. Derimod tilbydes eleverne på de højere klassetrin valgfrihed i visse fag mellem kurser af forskellig sværhedsgrad (grundkursus og udvidet kursus), ligesom der kan og/eller skal tilbydes eleverne undervisning i forskellige ikke-obligatoriske fag.
De nye prøver indebærer, at man kun opererer med to prøver: folkeskolens afgangsprøve, som afholdes efter 9. klasse, samt folkeskolens udvidede afgangsprøve, som kan aflægges i visse fag efter 10. klasse. Herved er folkeskolens tidlige prøver og eksaminer, f.eks. realeksamen, efter overgangsperioden afskaffet.
Det er eleverne selv, der efter samråd med skolen og forældrene træffer afgørelse om indstilling til prøverne.
Udover de ovenfor nævnte 3 grundlæggende ændringer og nydannelser indebærer loven en række mindre ændringer. Ved lovens § 9, jfr. § 13, stk. 3, er der åbnet mulighed for, at eleverne på 8.-10. klassetrin kan udsendes i praktik i virksomheder og institutioner i videre omfang end efter den hidtidige erhvervspraktik-ordning. Ved lovens § 3, stk. 3, åbnes der mulighed for, at folkeskolen kan tilbyde eleverne undervisning i deres fritid. Lovens § 33 fastsætter, at en del af den 9-årige undervisningspligt kan opfyldes på en husholdningsskole, ungdomskostsJcole eller i den kommunale ungdomsskole. Endelig kan skolenævnet efter forældrenes anmodning i medfør af § 33, stk. 4, tillade, at en elev efter 7 års undervisning helt eller delvis opfylder undervisningspligten ved at deltage i erhvervsmæssig uddannelse eller beskæftigelse, når særlige grunde taler for, at det er til elevens bedste.
Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 119 stemmer (S, V, RV, SF og KrF) mod 47 stemmer (FP, KF, DKP, VS og CD), medens 1 medlem, Arnfast (CD), undlod at stemme.