Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Lovforslaget, der på mange punkter var identisk med de af ministeren for skatter og afgifter og venstre ved Anders Andersen fremsatte lovforslag med samme titel (Se A.I. 2. samling, nr. 123. 03 A.II. 2. samling nr. 39) blev iflg. forslagsstillerne fremsat med bl. a. flg. begrundelse:

„Det er åbenbart for alle, at den særlige indkomstskat med den senere tids kraftige stigning i inflationstakten og dermed også ejendomspriserne har haft nogle helt urimelige virkninger for den almindelige spekulationsfrie handel med landbrugsejendomme og typisk for de handeler inden for familiens kreds, der skal formidle generationsskiftet. Det har aldrig været hensigten med denne lov, at den skulle ramme den almindelige omsætning med fast ejendom til almindeligt gældende priser, og det er en selvfølge, at prisen på fast ejendom forhøjes, når prisniveauet for alle andre varer går i vejret. Det var betragtninger af denne art, der i 1964 førte til, at man besluttede sig til at holde parcelhusene uden for denne form for beskatning, og det kan på denne baggrund forekomme helt bagvendt, at man for landbrugenes vedkommende efter den gældende lov beskatter ret beskedne fortjenester kraftigt samtidig med at nok så voldsomme fortjenester på parcelhuse får lov til at passere ubeskattet.

I det radikale venstre ønsker vi at opretholde den særlige indkomstskat i de tilfælde, hvor fortjenesten ved et ejendomssalg ligger ud over den margin, som den stedfundne pristalsregulering angiver. Hvis jord er steget i takt med alle andre priser, er pengene til eventuelt at købe ny jord i stedet for den, man sælger, blevet tilsvarende mindre værd, og så er det ikke rimeligt at beskatte. Men er jorden steget mere end de øvrige priser, der gælder i samfundet, vil det være rimeligt at inddrage en vis del af differencen mellem den almindelige prisstigning og den højere pris, man kan få for jorden. Det er naturligt at opfatte denne ekstragevinst som samfundsskabt, og så kan samfundet også med megen ret kræve sin andel — i hvert fald med større ret end den, der ofte ligger til grund for vore beskatningsformer.

Vi har derfor valgt at udforme vort forslag sådan, at vi som reguleringsfaktor i stedet for de faste procentsatser, man har i den nuværende lov (6 pct. pr. år siden købet), går over til en pristalsregulering. Vi foreslår, at man benytter reguleringspristallet for januar kvartal i såvel købs- som salgsåret, og mener, at man dermed får et helt anderledes smidigt instrument end en stiv 6 pct. regel, der i princippet ikke bliver bedre eller rigtigere, selv om man følger regeringsforslaget og forhøjer den til 9 pct. årlig, eventuelt med tillæg af rentes rente.

Endvidere går vort forslag ud på at ændre det nugældende faste tillæg på 30 pct. til et ikke fast, men efter prisudviklingen variabelt fribeløb, som under alle omstændigheder går fri for beskatning. Vi har med udgangspunkt i januarpristallet for 1974 sat dette fribeløb til 125.000 kr., og dette vil sige, at det allerede i januar 1975 er på et sted omkring 140.000 kr.

Ved at vælge et sådant fast fribeløb for alle ejendomshandeler tilgodeser man i langt højere grad end nu handelen med små og mellemstore landbrugsejendomme, hvor beskatningen som allerede nævnt i de fleste tilfælde kun fremkommer, fordi de hidtil gældende regler ikke har kunnet holde trit med prisniveauet. Det skulle man opnå efter vort forslag, når både de årlige reguleringer og det omtalte fribeløb løbende forhøjes i takt med pristallet.

Der har især været anket over, at lovens udgangspunkt i 13. almindelige vurdering pr. 1. august 1965 var særlig utilfredsstillende for de landbrugsejendomme især i Nord- og Vestjylland, hvor denne vurdering gennemsnitlig lå på et for lavt niveau. Vort forslag vil i helt anderledes grad end den gældende lov, men også i mange tilfælde mere end regeringsforslaget tilgodese disse ejendomme. Således vil alle ejendomme med en ejendomsværdi på op imod 200.000 kr. — og det var en høj vurdering i 1965 — blive bedre stillet efter vort forslag og gå fri for beskatning eller kun blive beskattet i ringe omfang, selv om der sælges til de gældende relativt høje priser på landbrugsejendomme.

Vi har dog indføjet det forbehold, at ejendommen skal have været i sælgerens eje i 7 år, før han kan blive godskrevet det fulde fribeløb på nu godt 140.000 kr. Har besiddelsestiden været kortere, nedsættes fribeløbet tilsvarende. Såkaldte „hurtige handeler" har ikke det samme krav på hensyntagen som de tilfælde, hvor en ejendom i mange år har været i sælgerens besiddelse."....

„I denne omgang gælder det imidlertid om at få en hurtig lovændring gennemført på det punkt, hvor skoen trykker hårdest. Og derfor opfordrer jeg til, at vort forslag til ændret regulering af anskaffelsessummen kommer til behandling sammen med regeringsforslaget. Og jeg anbefaler, at man vælger vor løsning."

Lovforslaget blev ved 1. behandling behandlet sammen med:

forslag til lov om ændring af lov om særlig indkomstskat m. v. samt afskrivningsloven (Procenttillæg, ekspropriation, jordfordeling og afløste jordrentebrug m. v.) (af ministeren for skattet og afgifter), (Se A.1.2. samling, nr. 123), forslag til lov om ændring af lov om særlig indkomstskat m. v. samt afskrivningsloven (Procenttillæg, ekspropriation, jordfordeling og afløste jordrentebrug m. v.) (optaget af Anders Andersen) (se A.H. 2. samling, nr. 39) og forslag til lov om ophævelse af lov om særlig indkomstskat m. v. (af Ove Jensen og Glistrup) (Se A II. 2. samling nr. 40).

Skatte- og afgiftsudvalget, hvortil lovforslaget henvistes efter 1. behandling, afgav ikke betænkning over forslaget inden folketingsårets afslutning.