L 50 Forslag til lov om begrænsning af organisationers rettigheder over for erhvervsudøvere.

Samling: 1974-75 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Da lovforslaget er en genfremsættelse af et i folketingsåret 1974- 75, 1. samling, fremsat lovforslag, henvises der, for så vidt angår lovforslagets indhold, til årbogens omtale af sidstnævnte lovforslag (se 1. samling, A.II. nr. 95).

Ved 1. behandling stillede arbejdsministeren samt ordførerne for socialdemokratiet, socialistisk folkeparti, Danmarks kommunistiske parti og venstresocialisterne sig afvisende over for lovforslaget, medens de øvrige ordførere havde sympati for de synspunkter, der lå til grund for lovforslaget. Navnlig ordførerne fra venstre og fremskridtspartiet tog dog forbehold, for så vidt angik lovforslagets formulering, og mente, at det af medlemmer af fremskridtspartiet fremsatte forslag til lov om regler for organisationers og foreningers bidrag til partipolitisk virksomhed var bedre egnet som udgangspunkt for løsningen af de problemer, lovforslaget tog sigte på.

Arbejdsmarkedsudvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget inden folketingsårets udløb.
Partiernes ordførere
Ole Rötzler Møller (V), Svend Bay (FP), Henning Philipsen (SF), Aase Olesen (RV), Johannes Burgdorf (KF), Jens Møller (KrF), Christian Christensen (KrF), Erik Bauer (CD), Jørgen Jensen (DKP) og Asger Boertmann (VS)