L 48 Lov om amtscentraler for undervisningsmidler.

Af: Undervisningsminister Tove Nielsen (V)
Samling: 1974-75 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 239 af 12-06-1975
Efter 1. behandling henvist til undervisningsudvalget.

Lovforslaget var en genfremsættelse, idet det havde været fremsat i folketingsåret 1972-73 som en del af forslag til lov om en landscentral for undervisningsmidler. Lovforslagets kap. 1 blev imidlertid da udskudt for at sikre koordination ved den kommende lov om folkeskolen (folketingsårbog 1972-73, side 361) jfr. lov nr. 419 af 13. juni 1973.

Lovforslaget blev fremsat i folketingsåret 1973-74, 1. samling og 2. samling (folketingsårbog 1973-74, side 337 og side 375), hvortil henvises for såvidt angår lovens materielle indhold. I betænkningen over lovforslaget udtales bl. a.:

„Undervisningsministeren betoner i sit svar på et spørgsmål fra udvalget, at der ikke i bemærkningerne til lovforslaget ligger en tilskyndelse til at øge den pædagogiske stab, der allerede er knyttet til de nuværende skolecentraler og fælleskommunale samlinger, ud over, hvad der eventuelt vil kunne vise sig påkrævet i det omfang, andre undervisningsområder end de hidtil betjente (folkeskolen og til dels fritidsundervisningen) inddrages under amtscentralens virksomhed."

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget enstemmigt med 145 stemmer.
Partiernes ordførere
Winnie Russell (S), Tove Nielsen (V), Børge Halvgaard (FP), Kristine Heltberg (SF), Svend Haugaard (RV), Gerda Møller (KF), Inger Stilling Pedersen (KrF), Freddy Madsen (DKP), Christian Arnfast (CD) og Erik Sigsgaard (VS)