L 39 Lov om ændring af lov om by- og landzoner.

(Ophævelse af byudviklingsudvalg).

Af: Miljøminister Holger Hansen (V)
Samling: 1974-75 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 100 af 26-03-1975
Efter 1. behandling henvist til udvalget om fysisk planlægning.

Hensigten med loven er at opnå en forenkling af by- og landzonelovens administration ved at ophæve byudviklingsudvalgene. Dette vil medføre, at der fremtidig kun vil være én zonelovsmyndighed, nemlig amtsrådene, der skal træffe afgørelser i henhold til zonelovens §§ 6-8 om bebyggelser i landzone. Det vil endvidere medføre, at der ikke længere vil kunne udlægges byzoner ved bynðviklingsplan. Udlæg af nye byzoner vil som hidtil kunne ske ved de primærkommunale plantyper: Byplanvedtægter og bygningsvedtægter.

Lovforslaget var, bortset fra en ændring i § 9, stk. 1 — hvorefter løsningen af kompetencedelingen i hovedstadsområdet mellem amtsrådene og hovedstadsråd et henskydes til drøftelse i forbindelse med lovforslaget om kommuneplanlægning — indholdsmæssigt identisk med det af den daværende regering i oktober 1974 frematte forslag (se 1. samling, A. II. nr. 65).

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget enstemmigt med 169 stemmer, medens 4 tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.
Partiernes ordførere
Ejler Koch (S), Svend Erik Hovmand (V), Helge Dohrmann (FP), Ingomar Petersen (RV), Gert Petersen (SF), Oluf von Lowzow (KF), Ritta Ahm (KrF), Villy Fuglsang (DKP) og Erik Sigsgaard (VS)